- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
220

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev der ikke lavet mere men kun Reparationer.
Hvert Øjeblik pikkede Unge Mester ogsaa i Væg-
gen for at faa sig en Passiar.
„I Morgen staar jeg op,“ sagde han, og hans Øjn6
tindrede — „jeg gør Pelle! Skaf Solskin til i bor-
gen din Halvsatan! — Dette her er Vendepunktet
du, nu vender Naturen sig i mig. Naar dette er
overstaaet, er jeg helt rask! Jeg kan føle hvor det
raser i mit Blod, for nu er der Krig paa Kniven —
men den gode Væske sejrer! Saa skal du se mig
— bare saa Forretningen kan komme paa Fode, tor
skidt gaar det! — Du husker vel at laane Træk-
ningslisten til mig?“ ,
Han vilde ikke vedgaa det, men ned ad Bakke
gik det med ham. Han bandte heller ikke længer
over Præsterne, og en Dag lod Jeppe i al Stilhed
skikke Bud. Da Præsten var gaaet, bankede Mester
Andres i Væggen.
Det er Pokkers underligt med det,“ sagde han
_ „for hvis der nu alligevel skulde være noget?
Og saa er han gammel Præsten — han skulde sku
heller tænke paa sig selv.“ Mester laa og saa tænk-
som ud, han stirrede op i Loftet. Saadan kunde
han ligge Dagen lang, læse havde han ingen Lyst til
mere.
„Jens var vist egenlig en rar Fyr,“ kunde han
pludselig sige. „Jeg har aldrig kunnet lide ham, men
han havde vist et godt Sind. - Tror du jeg bliver
Menneske igen?“
,Ja naar Varmen kommer,“ svarede Pelle.
Nu og da kom Gale Anker og spurgte om Mester
Andres, saa bankede Mester i Væggen. „Lad ham
endelig komme herind,“ sagde han til Pelle „jeg
keder mig saa skamløst.“
Anker havde helt opgivei Ægteskabet med Kon-
gens ældste Datter nu og taget Sagen i sin egen
Haand. Nu arbejdede han paa et Ur, der skulde
være selve den ny Tid og gaa i Takt med Folkets
Lykke. Han havde Tandhjul og Fortgange — hele
Værket — med, og forklarede mens hans graa Øjne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free