Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sprang fra Ting til Ting ude omkring, de var aldrig
ved det han viste frem. Han havde som alle andre
denne blinde Tillid til Unge Mester og forklarede
vidtløftigt. Uret skulde indrettes saadan, at det kun
angav Tiden, naar hver i Landet havde hvad han
trængte til. „Saa kan man altid se og vide, om no-
gen lider Nød — og der er ingen Udflugter! For
Tiden gaar og gaar og de faar ingen Mad; og en
Dag falder hun til Slag for dem og de gaar sultne i
Graven.“ I hans Tindinger arbejdede dette evige, der
forekom Pelle som Pikket af en hvileløs Sjæl der
var spærret inde; og Øjnene sprang i deres graa
ubeskrivelige Udtryk.
Mester kunde lade sig rive helt med, saa længe
det stod paa. Men saa snart Anker var ude af Dø-
ren, rystede han det hele af sig. „Det er jo ikke
andet end gal Mands Sludder,“ sagde han, forbavset
over sig selv.
Saa kom Anker igen og havde noget nyt at vise.
Det var en Gøg, hver Titusend Aar skulde den komme
frem over Uret og kukke. Det var ikke Tiden der
skulde angives længer, men det lange lange Tidsløb
som fik aldrig Ende — Evigheden. Mester saa for-
virret paa ham. „Faa ham væk Pelle,“ hviskede
han saa og strøg den klare Sved af Panden —
„jeg bliver svimmel. Han gør mig tosset med sin
Snak.“
Pelle skulde egenlig have tilbragt Julen hjemme,
men Mester vilde ikke give Slip paa ham. „Hvem
skal saa snakke med mig saalænge — og tage sig
af alting?“ sagde han. Naa Pelle trængte heller ikke
stærkt paa, der var ingen Glæde ved at komme
hjem. Karna skrantede, og Far Lasse havde nok at
gøre med at holde Humøret oppe paa hende. Selv
var han tapper nok, men Pelle kunde ikke undgaa
at se, hvordan han fra Gang til Gang sank dybere
i Vanskelighederne. Sine Terminspenge havde han
ikke klaret, og Vinter-Skærveslageriet som fra Aar
til Aar havde hjulpet ham over det værste blev ikke
til meget, han havde ikke Kræfter nok til alt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
