- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
231

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

men det rørte ham ikke. Han trak sig helt tilbage
fra Morten, og gik ikke mere ud blandt andre Men-
nesker; han skammede sig over at gaa løs og ledig
mens alle andre arbejdede.
Maden havde han indrettet sig praktisk med, le-
vede af Mælk og Brød og brugte kun nogle faa
Øre om Dagen. Han kunde lige holde sig den vær-
ste Sult fra Halsen, Brændsel blev der ikke noget
til. Naar han sad og hang nød han med en vis
Skamfuldhed sin Hvile, ellers rørte der sig ikke
stort i ham.
Solskinsmorgener stod han tidlig op og listede ud
af Byen. Hele Dagen luskede han om i de store
Naaleskove, eller laa paa Strandbakkerne og lod
Havets Mumlen gaa ind i sin Halvdøs. Han aad
som en Hund hvad han stødte paa af spiseligt, uden
at tænke over hvad det bestod af. Solens Glitren
paa Vandet og de stærke Dufte fra Naaletrærne og
Foraarets begyndende Raaddboblen gjorde ham ør
og fyldte hans Hjærne med halvvilde Forestillinger.
Dyrene skræmmedes ikke af ham, men stansede
blot et Øjeblik og tog Lugt ind; saa levede de sorg-
løst videre og udrullede deres daglige Liv for hans
Øjne. Det forstyrrede ham ikke i hans Halvdøs,
men naar menneskelige Væsner nærmede sig, lu-
skede han af Vejen og gemte sig med en fjendlig
næsten hadsk Fornemmelse. Han følte et Slags Vel-
være herude, ofte fornam han en Tilskyndelse til
at opgive sin Bolig derinde og krybe ind under en
eller anden Gran for Natten.
Han vendte først hjem naar Mørket skjulte ham,
smed sig saa paa Sengen med Klæderne paa og laa og
faldt hen. Han hørte fjærnt sin Nabo Dykkeren
Strøm komme op over Loftet med vaklende Skridt,
og give sig til at rode med Madsagerne. Madosen,
der blandet med Sovelugt og Tobaksrøg altid trængte
ind gennem den tynde Bræddevæg og hang kval-
mende fed over hans Pande, blev stærkere nu;
hans Tænder løb i Vand. Han lukkede Øjnene og
tvang sig ud i andre Forestillinger for at døve Sul-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free