Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor den havde lydt, mødte hans Øre nu Ensom-
heden.
Han gjorde ikke noget for at tage sig op men gik
og drev. En og anden Mester havde Fingrene ude
efter ham, de vidste han var en flink og paalidelig
Arbejder, og vilde gærne have ham som Forbundter
for 1 Krone om Ugen og Kosten. Men Pelle vilde
ikke, han følte at dér var Fremtiden ikke. Ud over
det vidste han ingenting men ventede blot, underlig
dumpt, paa at noget skulde ske — et eller andet.
Han var slaaet ud af sin faste Tilværelse og havde
ikke selv nogen Trang til at gribe ind. Fra sit Vindu
kunde han se ned i Havnen, det store Foretagende
var i fuld Gang igen efter den strænge Vinter. Der
steg en Summen fra Arbejdet op til ham, de hug-
gede, borede og sprængte, Tipvognene vandrede op
over Skinnerne i lange Rækker, kastede deres Ind-
hold af ude i Havstokken og kom tilbage. Hans
Lemmer higede efter strængt Arbejde med Hakke
og Skovl, men Tanken søgte ikke den Vej ud al-
ligevel.
Naar han kom paa Gaden, vendte de stræbsomme
Borgerfolk Hovedet efter ham og vekslede Bemærk-
ninger, højt nok til at han kunde opfange det. „Der
gaar Mester Jeppes Dreng og flyder,“ sagde de til
hinanden — „ung og stærk er han, men han gider
nok ingenting. Han bliver nok en hel Sut skal vi
se!« — j a var det ikke ogsaa ham der fik Ris paa
Raadstuen for sin raa Opførsel? Hvor er der saa
andet at vente?"
Saa holdt Pelle sig hjemme. Han fik et og andet
Stykke Arbejde af Kammerater og Fattigfolk han
kendte, kludrede sig igennem med det uden Red-
skaber, og gik ud til Jens naar det ikke kunde lade
sig gøre. Jens havde lidt Læster og Kulisser. For
Resten sad han og frøs ved Vinduet og stirrede ud
over Havnen og Søen. Han saa Skibene takle til
og stikke i Søen, og for hvert Skib der gled ud af
Havnen og forsvandt i Horisonten, var det som en
sidste Mulighed gled fra ham; han følte det saadan,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
