Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
støttede os; vi fik daarligere Varer fordi vi var fat-
tige, og hvem bryder sig heller om at handle hos
Smaafolk. Vi gik fra det med Gæld, som vi maa
blive ved med at betale af paa — 50 Øre hver
Uge! Og det kan vi blive ved med saa længe vi
lever, for der løber jo stadig Renter paa. Men ær-
lige Folk er vi da gudskelov!“ sluttede hun. Man-
den tog ingen Del i Samtalen.
Hendes sidste Bemærkning var maaske fremkaldt
af en Mand, der traadte stille ind og kneb sig ind
paa en Bænk i Baggrunden; for han var ingen ær-
lig Mand, han havde faaet Vand og Brød for Tyveri.
Det var jo Tyve-Jakob, ham der for en halv Snes
Aar siden trykkede Ruden ind til Mester Jeppes
pæne Stue og stjal et Par Laksko til sin Kone.
Han havde hørt om en fin Mand, der forærede sin
Kærest saadan et Par; og saa vilde han prøve, hvor-
dan det var at give en pæn Gave engang, en Gave
der var som to Ugers Fortjeneste — forklarede han
for Retten. „Torsk,“ sagde Jeppe ogsaa altid, naar
han dvælede ved det — „der faar saadan en sølle
Lus pludselig Storhedsvanvid og vil give runde
Gaver! Naar det saa endda havde været til Kæresten
— men til Konen! Men han fik sin Straf fuldt ud
— Andres til Trods.“
Ja Straffen havde han faaet godt nok, ikke en-
gang her vilde nogen sidde ved Siden af ham! Pelle
saa paa ham og undredes over, at han selv var
sluppet saa nogenlunde over sit. Det sad blot i
Øjnene paa Folk, naar de talte til ham. Men nu gik
Smed Dam ned og satte sig ved Siden af Tyve-
Jakob, de sad og hviskede med hinanden i Haan-
den.
Og derovre sad en og nikkede nok saa mildt
mod Pelle — det var hende med Danseskoene.
Den unge Mand havde forladt hende igen, og nu
var hun havnet her — hendes Dans var forbi. Men
hun var taknemmelig mod Pelle, Synet af ham havde
sat søde Minder op i hende; det saas paa Stem-
ningen over Mund og Øjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
