Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guds udvalgte Folk! Derfor maatte de vandre i
Ørkenen og spørge blindt, — hvor er Landet? Men
den Lysning de trofast blev ved at følge, var ikke
den jordiske Lykke! Det var Gud selv, der førte
dem rundt og rundt, til deres Sult var lutret til den
rigtige Hunger — Sjælens Hunger efter den evige
Lykke.
De forstod ikke stort af hvad han sagde; men
hans Ord befriede noget i dem, saa de faldt i livlig
Snak om smaa dagligdags Ting. Men pludselig stan-
sede den hede Summen, en lille pukkelrygget Mand
var kravlet op paa en Bænk og saa ud over dem
med lysende Øjne. Det var Sort, Vandreskomageren
ude fra Byvangen.
„Vi vil være glade," sagde han og satte et pud-
sigt Ansigt op. „Guds Børn er altid glade, hvad
ondt de saa slaas med, og dem kan ingen Fortræd
ramme — Gud er Glæde!" Han gav sig til at le,
løssluppent som et Barn; og alle lo de med, den
ene smittede den anden. De kunde ikke beherske
sig, det var som en uhyre Fornøjelse var gaaet hen
over det hele. Smaabørnene saa paa de Voksne og
lo, saa det kogte af Slim og Hoste i deres smaa
Struber. „Han er en rigtig Klown," sagde Mændene
til deres Koner med Ansigtet i ét Smil — „men
der sidder et godt Hjærtelag i ham."
Paa Bænken ved Siden af Pelle sad en stille Fa-
milie, Mand og Kone og tre Børn, der hev velop-
dragent op i deres hudløse Smaanæser. Forældrene
var smaa Folk, og der var i dem et Træk indad,
som søgte de bestandig at gøre sig endnu mindre.
Pelle kendte lidt til dem og kom i Snak; Manden
var Lerarbejder, de boede i en af de usle Rønner
ude ved Kraftens.
,Ja det er saa sandt — det med Lykken," sagde
Konen. „Engang drømte vi jo ogsaa om at komme
lidt fremad, saa vi havde Udkommet inden for det
visse; vi fik lidt Penge skrabet sammen ved Laan
og indrettede en Smule Butik, som jeg passede mens
Far gik paa Arbejde. Men det vilde ikke gaa, ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>