Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pelle sendte et sidste Blik til Værkstedet. „Der-
inde har jeg tilbragt mange gode Timer, “ tænkte
han og mindedes Unge Mester. Gamle Jørgen stod
uden for sit Vindu og legede med Lille Jørgen som
sad indenfor i Karmen. „Tit tit, du lille,“ raabte
han med sin høje Fistel og gemte sig og kom frem.
Den unge Kone holdt Barnet, hun var rød af Mo-
derglæde.
„Du lader vel høre fra dig?“ sagde Lasse endnu
engang, da Pelle hang over Rælingen. „Glem nu
ikke din gamle Far du!“ Han var helt hjælpeløs i
sin Bekymring.
„Jeg skal nok skrive efter dig, saa snart jeg kom-
mer i Vej,“ svarede Pelle vel for tyvende Gang.
„Du skal ikke ængste dig bare.“ Han smilede sejrs-
sikker ned til den gamle. Ellers stod de tavse og
saa paa hinanden.
Endelig gik Dampskibet. „Lev nu vel!“ raabte
han for sidste Gang, da de svingede ud om Havne-
hovedet, og blev ved at svinge Kasketten saa længe
han kunde se dem. Saa gik han forud og satte sig
paa en Rulle Tovværk.
Bag sig havde han glemt alt og stirrede blot ved-
holdende frem — som kunde den store Verden naar
som helst dukke op foran Stævnen. Han gjorde
sig ingen Tanker om, hvad der vilde komme og
hvordan han vilde gribe det an — men længtes blot!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
