Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pelle stod og talte Ugelønnen op, men brast plud-
selig i Latter ved et Blik ned over Pipmanden. De
nøgne blaalige Skanker, der dirrede ynkeligt under
Skødskindet, tog sig ustyrlig grinagtigt ud til den
Fuldt paaklædte Overkrop og det ærværdige Skæg.
J a du griner!“ sagde Pipmanden og lo med. „Men
hvis at det nu var dig, der skulde krænge Bukserne
af nede hos Marskandisersken og redde dig anstæn-
digt op? De forbandede Unger! Pipmanden har De-
lirium, Pipmanden har Delirium! vrælede de. Gu’
ha’de jeg ikke nikke nej! — men jeg havde ingen
Bukser paa altsaa. Den forbandede Hønsestige ogsaa!
Olsens Halløjdatter fik et Tilfælde, og hun har sku
ellers set en hel Del. Du ku forresten ta’e og laane
mig dine gamle Mokassiner.“
Pelle laaste den grønne Kiste op og tog sine Ar-
bejdsbukser frem.
„Du sku’ ta’e og sætte syv Segl for det spinat-
grønne Skrummel dér!“ sagde Pipmanden gnavent.
„For her ku’ godt være Tyveknægte — saa nær
oppe ved Himlen.“
Pelle lod som han ikke forstod Finten, og laaste
igen. Saa tændte han sin Snadde og gik ud paa Plat-
formen.
Over Tagene stred Skumringen sig frem ude fra
Sundet; der fløj nogle Duer og fangede den sidste
Solrødme under deres hvide Vinger, og nede i Brøn-
den laa allerede Mørket som en hed lila Aande. Li-
remanden var kommet hjem og spillede sit Aften-
nummer for de dansende Unger dernede, og fra
Svale til Svale sladrede og smaaskændtes Beboerne.
Nu og da brød en blød Tonestrøm vibrerende frem
og fik det hele til at tie; det var Gale Vinslev, der
sad i sin Hule et Steds langt inde i Arken og legede
paa Fløjten. Han gemte sig altid helt afvejen naar
han spillede; saa var han som et sygt Dyr og sad
i en Krog og rystede. Tonerne blev saa dejlige af
det, de kom bævrende frem af hans Skjul som selve
det Ubekendtes Sang eller Graad; og Arkens urolige
Væsner maatte tie og lytte. Nu havde Vinslev sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
