- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
22

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Tag bare med!“ sagde Hanne og lagde overta-
lende sin Haand oven paa hans. „Og saa skal du
være mit Mandfolk — det er saa kedeligt at tage i
Skoven med en aldrende Kone. Men saa vil jeg
have Lov at være som jeg er.“ Hun kastede udfor-
drende med Hovedet.
„Saa tager vi Kapervognen fra Nørreport, Toget
bryder jeg mig ikke om at køre med.“
„Fra Nørreport — den eksisterer jo slet ikke
mere, lille Mor. Men der kører nogle Kapervogne
endnu fra Trianglen.“
„Naa saa fra Trianglen da, du Vigtigpraas. Kan
jeg gøre for, at de river alting ned? I min Ungdom
var Nørreport et dejligt Sted. Derfra havde man
Udsigt til Bondelandet, hvor jeg hørte hjemme, og
intet Sted var Sommernatten saa skøn heller som
dér paa Volden. Dengang kendte én ikke til at fryse,
for var Tøjet tyndt saa var Hjærtet ungt.“
Hanne gik inde i Køkkenet og lavede Kaffe. Dø-
ren stod aaben, hun nynnede og blandede af og til
et Ord i Samtalen. Saa kom hun og holdt nejende
Bakken foran Pelle. „Men hvordan er det du ser
ud i Aften?“ udbrød hun pludselig forundret; hun
rørte ved hans Pande og saa undersøgende paa
ham.
„Jeg har meldt mig ind i Fagforeningen i Dag,“
svarede Pelle. Han havde stadig Følelsen af dét
usædvanlige over sig, og syntes enhver maatte kunne
se noget paa ham.
Hanne brast i Latter: „Faar man saa et sort
Mærke i Panden? Se engang Mor, vil du bare se et
Fagforeningsmærke!“ Hun drejede hans Hoved om
mod den gamle.
„Aa, den Skarns Tøs,“ sagde den gamle leende —
„nu har hun smurt dig med Sod i Ansigtet.“ Hun
vædede sit Forklæde med Spyt og gav sig til at
gnide Sværten af, mens Hanne stod bag ham og
holdt om hans Ansigt med begge Hænder, for at
han skulde sidde støt. „Tak du Gud, at Pelle er en
godmodig Fyr,“ sagde den gamle, mens hun gned

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free