- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
23

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— „ellers blev han nok fornærmet!“ — Pelle selv
smilede nok saa fornøjet.
Ligkusken kom op igennem Hullet i Svalen og
ravede videre op til fjerde. „Godaften,“ sagde han
med sin dybe Bas, idet han passerede dem „— og
Velbekomme skulde man vel sige!“ Han havde en
stor Skinke under Armen.
„Aa herregud,“ hviskede Madam Johnsen, „dér
kommer han trækkende med sin Skinke — saa er
hele Ugelønnen drukket op igen. De har altid Over-
flod af Flæsk deroppe, de Stakler, men sjælden Brød
til det.“
I Arken sluktes såa én Lyd, saa en anden. Barne-
graaden, der sivede saa trist ud af de lange Gange
naar en Dør gik op, forvandledes til bløde Kluk
hvergang en forsinket Moder kom styrtende hjem
fra Arbejdet og rev sin Lille til Brystet. Nu var der
kun én til Rest, og den græd altid enten Moderen
var hjemme eller ude — hendes Mælk havde forsat
sig.
Nede fra Kælderen steg en Vuggesang op gennem
Brønden i slæbende Toner; det var bare „Grete
rned Barnet“ der sang sin Kludedukke i Søvn. De
virkelige Mødre sang ikke.
„Hun kiler bare paa,“ sagde Hannes Mor, „de
andre med de rigtige Børn har ikke faaet saa meget
at synge for. Men hendes Unge kræver heller ikke
Mad det gør en slem Forskel naar man er fat-
tig.“
„I Dag har hun vasket og strøget om den, for at
den kan være fin til i Morgen naar Faderen kom-
mer. Det er en Løjtnant,“ sagde Hanne.
„Kommer han i Morgen da?“ spurgte Pelle naivt
Hanne lo højt:
,Ja for hun venter ham jo hver Søndag. Hun har
bare aldrig set ham endnu.“
,Ja ja, det er ikke noget at le af,“ sagde den
gamle. „Hun er lykkelig i sit — og Udkommet har
hun ingen Kvaler med!“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free