- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
25

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bukser henne?“ spurgte han opbragt; de gamle
havde Pipmanden paa, men hvor var de ny? Pip-
manden saå uforstaaende paa ham, hans slappe Træk
arbejdede under, Forsøget paa at grave et eller andet
frem; pludselig fløjtede han: „Sa’e du Bukser —
hvad Dængsemand? — var det virkelig Bukser du
sa’e? — saa du spør efter hvor dine Bukser er
henne? — det ku’ du jo ha’ sagt straks. For ser du,
dine Mamelukker — dem har jeg jo sat.“
„Du har sat mine pæne Benklæder?“ udbrød Pelle
og slap ham forfærdet.
„Gu’ har jeg saa! Der ka’ du selv se, du sku’ ikke
ha’e been hidsig — for mig ka’ du alligevel ikke
æde! Det klarer sig immervæk af sig selv, gør’et —
bare man ikke løber varm!“
„Du er en Tyveknægt!“ udbrød Pelle. „Det er
lige hvad du er.“
„Naa naa Kamat, lad vær og smid Slæverne for
min Skyld — for jeg har ikke Kyd i Lommen. Pip-
manden er en ærlig Mand forstaar du — her ka’
du selv se! Hva’.gi’r du mig saa for den — hva’?“
Han havde fisket Laanesedlen frem og rakte den
krænket til Pelle.
Pelle tumlede febrilsk med sit Kravetøj; han var
knusende gal i Hovedet, men hvad kunde det saa
nytte? Og nu kom Hanne og hendes Mor ud der-
ovre! Hanne var i gul Straahat med brede Hage-
baand — nydelig saå hun ud; den gamle havde
Skovkurven paa Armen. Hun laasede omhyggeligt
og stak Nøglen ind under Dørtrinet; saa gik de i
Forvejen.
Det var ikke til at blive færdig for den Sut til
Pipmand! Han gik rundt om Pelle med et usikkert
Smil, kiggede nysgærrigt efter hans Ansigt og holdt
sig forsigtigt uden for Rækkevidde. „Kedafdet,hva’?“
sagde han trøstende, som talte han til et lille Barn
— „morderlig ked af det? Hvad Fan vilde du ogsaa
med to Par Bukser Kamat? — hvad vilde du dog
med to Par Bukser?“ Det lød helt fortvivlet bebrej-
dende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free