- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
26

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pelle trak et Par brede Pigesko frem under sin
Seng og stak ud gennem Paneldøren. Han smøg sig
sidelæns mellem det bratte Tag og Kamrenes Bag-
side, dukkede under et Par Bjælker og dumpede
endelig ned i en lang Gang, der løb gennem For-
bygningens Tagétage og havde Værelser til begge
Sider. En stærk Summen slog ham pludselig i Møde.
Fra alle de smaa Rum stod Dørene aabne ud til den
lange Gang, der var den fælles Dagligstue; Skænd
og Passiar og Barnegraad kogte sammen til en øre-
døvende Mudren; her var et Røre som i en Bi-
kube.
„Her er forresten livligt,“ tænkte han — „i Mor-
gen flytter jeg herom!“ Han havde tænkt paa det
længe, og nu skulde det have en Ende med hans
Ophold hos Pipmanden.
Uden for en af Dørene stod en lille elleveaars
Pige og børstede nogle klodsede Drengesko; hun
havde et Sækkelærreds Forklæde bundet helt op
under Armhulerne og traadte alligevel i det. Inde i
Værelset gik to Drenge paa ni og tolv Aar frem og
tilbage med Hænderne i Lommen og drabelige Skridt
— de nød Søndagen. De var i rene Skjorteærmer
og lignede to smaa Husfædre. — Det var „Familien“,
Pelles Redningsmænd.
„Her er saa dine Sko, Marie,“ sagde Pelle. „Bedre
kunde jeg ikke faa dem.“
Hun tog dem ivrigt og betragtede dem under Bun-
den; Pelle havde repareret dem med gammelt Lær,
men til Gengæld pudset dem i Svangen med sort
Voks. „De er blevet saa fine,“ hviskede hun og saå
taknemmeligt paa ham.
Drengene kom og gav Pelle Haanden. „Hvor me-
get koster Skoene?“ spurgte den ældste og tog med
alvorlig Mine efter Pengepungen.
„Lad det hellere vente, Peter — jeg har travlt i
Dag,“ sagde Pelle leende. „Vi sætter det paa Reg-
ningen til Nytaar.“
„Saa kommer jeg alligevel med Drengene ud at
spasere i Dag,“ sagde Marie glædesstraalende. „Og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free