Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Lyver jeg? — men Pelle dog!“ Hun saå ham
forundret ind i Øjnene.
J a du gør! Der er noget mellem ham og dig.“
Hanne lo klart og rent, men holdt pludselig inde.
„Nej Pelle, nej, hvad bryder jeg mig vel om ham —
jeg har jo aldrig set ham før. — Jeg har jo aldrig
engang kysset nogen — ja dig, men du er min
Bror!“
„Det bryder jeg mig ikke om at være, ikke Spor
— at du ved det.“
„Har jeg da gjort dig noget ondt? — for saa er
jeg ked af det.“ Hun tog ham ved Haanden.
.Jeg vil have dig til Kone,“ udbrød Pelle hæftigt.
Hanne lo. „Har du hørt det Mor, Pelle vil have
mig til Kone?“ raabte hun sprudlende,
J a jeg hører og ser mere end du tror,“ svarede
Madam Johnsen kort.
Hanne saå fra den ene til den anden og blev al-
vorlig. „Du er saa god Pelle,“ sagde hun stille, „men
du kan ikke komme fra det fremmede med noget
til mig — jeg kender jo alting ved dig. Og jeg har
heller aldrig drømt om dig om Natten. Har du
Lykken da?“
„Det skal jeg vise dig jeg har,“ svarede Pelle og
rejste Hovedet — „bare du vil give Tid lidt.“
„Herregud, tærsker hun nu Langhalm paa Lykken
igen!“ udbrød Moderen og vendte sig brat. „Du
kunde godt lade være at ødelægge denne dejlige
Dag for os med dit Tøjeri. Her gik én og var saa
glad for alting.“
Hanne smilede hjælpeløst. „Mor paastaar, at jeg er
skør, fordi Far engang slog mig i Hovedet da jeg
var Barn,“ sagde hun til Pelle.
J a for siden har hun haft det med Anfald, hvor
hun ingenting vilde andet end hænge ude i det uvisse
med Sind og Tanker. Dage igennem kunde hun
sidde ved Vinduet og glo; og Børnene nede i Gaar-
den gjorde hun fjollede med sit Pjank, naar dét kom
over hende. Og mig narrede hun til at slippe alting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>