Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han ærgerlig og trak sin Arm til sig. Men hun tog
den straks igen og trykkede den haardt ind mod sit
bløde Bryst; det var som en pludselig stærk For-
sikring til ham!
Hun hang tungt paa hans Arm nu og stod ufra-
vendt rettet mod Talerstolen; Hænderne gik nervøst
til Haaret.
„Du er saa urolig Barn,“ sagde Moderen som
havde sat sig ved deres Fødder. „Du kunde godt
lade mig læne min Ryg til dine Knæ — før sad jeg
saa godt.“
,Ja Mor,“ sagde Hanne og stillede sig til Rette,
hendes Stemme lød helt oprevet
„Pelle,“ hviskede hun pludselig — „hvis han
kommer hen til os, saa svarer jeg ham ikke. Jeg
gør ikke!“
„Kender du ham da?“
„Nej, men det sker vel, at Mænd kommer hen og
tiltaler én? Men saa siger du at jeg hører dig til —
ikke?“
Pelle vilde svare affejende, men der gik en Frys-
ning gennem hende. „Hun har Feber,“ tænkte han
medlidende; det fik man saa let i Arken, det kom
af Kloaken og Dunsterne. „Det kan nu ogsaa godt
være hun har stukket dig en Løgn,“ tænkte han
lidt efter — „Kvindfolk er træske.“ Han var for
stolt til at spørge hende ud; men han kunde nok
have Lyst til at tage denne Mand i Kværken og
ryste Sandheden ud af ham.
Men nu raabte Mængden Hurra, saa det rungede;
Pelle raabte med. Og da de holdt op, var Manden
borte.
De gik opefter mod Bakken, den gamle traskede
sine to Skridt i Forvejen, Hanne gik og nynnede.
En Gang imellem saå hun spørgende paa Pelle —
saa nynnede hun igen.
„Det kommer jo ikke mig ved,“ sagde Pelle mørkt,
„men det er alligevel ikke rigtigt af dig at lyve for
mig.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
