- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
70

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller over i Karussellen. Der var flere hjemme fra
ogsaa; hvergang Pelle hørte den bornholmske Piges
sikre Stemme, rørte hans Hjærte paa sig som en
Fugl der vil lette.
Han kom pludselig i Tanke om sin Sorg. „Jeg
kunde godt være med til at blæse det hele et Stykke
for en Aften,“ sagde han. „Se de to, du!“ Der stod
to Piger Arm i Arm mod et Træ tæt ved deres
Bord; de vuggede sig mod hinanden og havde jævn-
lig Øjnene henne.
„Det er ikke noget for mig — det passer kun for
dem paa Landjorden,“ svarede Per Kofod. „For
ser du de er ligesom smaa Lam, man skal kilde dem
i Øret. Og saa kommer det op igen om Nætterne
naar man gaar ene paa Hundevagten: Den dér løj
du sødt for, og lovede at komme igen naar hun vilde
løse sit Liv for dig — kanske sidder hun nu og
græder og skal have et Barn. Det er ikke godt det.
En Sømand skal holde sig til de uartige Piger.“
„Kvindfolk kan ogsaa være svigagtige,“ sagde
Pelle.
„Naa det kan de? Jeg troede ellers ikke man gav
sig af med at sparke til uskyldige Væsner, men du
kvæler maaske ogsaa Smaabørn? — Nej de kom-
mer og æder af ens Haand for et godt Ord gør de
— og saa har vi Skandalen. — Kan du huske Tude-
per?“
J a naar du selv siger det, kan jeg nok.“
„Naa, hans Far var netop Sømand og for frem
paa den Maade. Og hun var akkurat saadan en Pi-
ge, der ikke kunde sige nej, men bare tro paa hvad
Mandfolket stak hende ud. Han skulde nok komme
igen — bevares: „Naar du hører Loftslemmen knirke,
saa har du mig!“ sa’e han. Men Loftslemmen knir-
kede nogle Gange, og han kom ikke — saa hængte
hun sig i Rebet til Lemmen. Tudeper han kom paa
Sognet, og du ved jo hvordan alle hundsede ham,
selv Tøserne tog sig Ret til at spytte paa ham. Han
kunde ikke andet end tude, hans Mor havde grædt
saa meget, mens hun gik med ham, forstaar du.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free