- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
71

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ja og saa hænge sig — han prøvede paa det to
Gange. Det var Arvepart det! Hans Lod blev blot
endnu værre, enhver gjorde sig en Ære af at handle
ilde med ham og spørge til Strimerne om hans Hals.
Ja du ikke, du var den eneste som holdt Haanden
over ham! Derfor har jeg tidt tænkt paa dig. Ham
er der blevet noget af! sagde jeg til mig selv, Gud
ved hvor han er havnet?“ Han saå paa Pelle med
et Par troskyldige Øjne.
„Nej det var nok Far Lasse det,“ sagde Pelle med
helt barnligt Tonefald. „Han sagde at jeg fik være
god ved dig, for du var i Vorherres Vold.“
„Sagde han i Vorherres Vold?“ gentog Per Ko-
fod grundende „— det var sku et underligt Udtryk.
Saadan mærkedes det nu forresten ikke. Der var
ikke det paa Jorden, som hjalp til at bære mig oppe
dengang. Det er ikke til at forstaa, at jeg nu sidder
her og snakker med dig — at de ikke fik pint Li-
vet af mig mener jeg.“
„Nej du har forandret dig meget. Hvordan er det
gaaet til, at du er saa kæk nu?“
„Aa saadan som jeg er nu — det er vel min Na-
tur; den er bare vaagnet tænker jeg. Men jeg begri-
ber ikke, hvordan det var med mig dengang. Jeg
vidste godt, at jeg kunde slaa jer ned om jeg vilde,
men jeg turde ikke slaa for Jammer; jeg saa saa
meget, som I andre ikke kunde se. Fanden, det er
ikke tu at greje ud! — det har vel været min Mors
elendige Hjærtekvide der sad mig i Kødet vel. Ræds-
len kunde komme over mig — rent meningsløst,
saa jeg maatte brøle; og saa pryglede Bønderne mig
Hvergang jeg prøvede at slippe bort fra det ved at
hænge mig, pryglede de mig ogsaa. Det var beslut-
tet i Sogneraadet, at jeg skulde have Prygl. — Og
derfor siger jeg tak for mig du! En Sømand han
skal holde sig til de Kvindfolk der faar Betaling for
a.
1 tage sig af ham — naar han da ikke kan gifte
sig. Der har du min Mening!“
„Du har døjet meget ondt,“ sagde Pelle og tog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free