- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
72

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72 ■
hans Haand „— det er jo en hel Forvandling
med dig.“
„Forvandling — ja det maa du nok sige! det ene
Øjeblik Tudeper og det næste den stærkeste Mand
om Bord — der har du det hele! For ser du, det
var jo det samme til Søs naturligvis, selv Skibsdren-
gen følte sig forpligtet til at sparke mig over Be-
nene, naar han gik forbi. Og enhver der fik Skældud
eller Klø, lod det straks gaa videre til mig. Saa var
jeg altsaa kommet over i en amerikansk Bark, og
der var en Neger om Bord som de alle hundsede;
han krøb for dem, men du kan bande paa han ha-
dede dem ud af det hvide i sine Djævleøjne. Men
mig der behandlede ham menneskeligt, sjoflede han
sku — og brød sig ikke Spor om at jeg var hvid.
Og ikke engang ham nænnede jeg at lange ud efter
— jeg havde jo denne bløde Klump inde over Mel-
lemgulvet. Men saa en Gang altsaa blev det alligevel
for meget — eller det dødfødte i mig var kanske
brugt op. Jeg kom til at skele lidt til ham med den
ene Arm, saa han skvat om, og det var i Grunden
en løjerlig Oplevelse. Det var ligesom jeg vil sige i
Æventyret, at Skruptudsen pludselig bli’r til et Men-
neske. Jeg tog saa med det samme og tærskede ham
halv fordærvet; og da jeg nu var i Gang, var det
vel bedst at gøre rent Bord. For ser du, jeg gik
forud med det samme og tærskede dem allesammen
igennem fra en Ende af. Det var sku forresten et
storartet Øjeblik, sikken en Masse Ondt der sad og
skulde ud af Kroppen paa én.“
Pelle lo: „Det var godt jeg kendte dig før da,
ellers havde du vel hakket mig til Plukfisk.’1
„Naa—e Kammerat, det var jo bare lidt Grin;
man bli’r i godt Humør af at komme paa Landjor-
den igen, forstaar du nok. Nej men ude omkring saa
hedder det: Prygler du ikke de andre, saa prygler
de dig! All right, siger jeg, men Fruentimmerne skal
man sku være god ved! Jeg har sagt det til den
Gamle om Bord ogsaa, han er en Stadskarl, men en
Svinhund til at behandle Kvinderne. Der er ikke en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free