- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
82

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa været i sin gode Ret til at forsvare Drengen,
der var en skikkelig lille Fyr. Moderen var meget
syg; de boede inde paa Bunden af en af de lange
Gange, og Knægten var hendes eneste Støtte! Men
det var halsløs Gærning at forgribe sig paa Politiet,
den største Forbrydelse af alle paa denne Jord; man
maatte snart sagt hellere myrde sine egne Forældre
— hvad Straffen angik. Fik man fat i ham, blev det
nok Tugthuset, for Betjenten havde slaaet sit kønne
Ansigt i Smadder mod Stenbroen. Meddelelsen til
Bladene lød paa, at enhver anden end en Betjent
vilde have faaet en Hjærnerystelse.
Gamle Madam Frandsen tog gærne Loftsvejen,
naar hun gik over til Pelle for at snakke om Sønnen,
„Man maa være forsigtig,“ sagde hun. Undertiden
kneb hun Munden fast sammen og trippede uroligt;
saa vidste han, at der var noget særligt paa Færde.
„Skal jeg fortælle dig noget?“ spurgte hun og saa
beladen paa ham.
„Nej lad hellere være,“ sagde Pelle. „Hvad man
ikke ved, kan man ikke komme til at vidne om.“
„Du skulde lade mig snakke, Pelle — ellers løber
jeg kanske og vrøvler over mig til fremmede. Her
gaar jeg gamle Snakkehoved og har ikke en eneste
at betro mig til. Og snakke højt med mig selv tør
jeg heller ikke, for saa har Pipmanden det hele
gennem Bræddevæggen. Det er næsten ikke til at
holde ud, og jeg ryster for at min tandløse Kællin-
gemund skal gøre Fortræd for ham.“
„Saa sig det da,“ sagde Pelle smilende. „Men De
maa tale sagte.“
„Han har været her igen,“ hviskede hun straa-
lende. „I Morges da jeg kom op, laa der Penge til
mig i Køkkenet. Ved du hvor han havde puttet
dem? i Vasken du — han er en fornuftig Dreng.
Han maa søge herhen over Tagene — anden Maade
kan jeg ikke tænke mig, saadan som de passer paa.
Men vil du saa ikke give mig Ret i, at han er en
god Dreng?“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free