Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Bare De nu kan holde tæt med det,“ sagde
Pelle bekymret; hun var jo saa stolt over sin Søn.
„Mm,“ sagde hun og klaskede sig paa den ind-
faldne Mund — „det er der ingen Fare for. Og ved
du hvad jeg har fundet paa, for at Snushanerne
ikke skal undres paa hvad jeg lever af? Jeg syr
Kludesko du.“ Saa kom den lille Marie med Spand
og Gulvklud, og den gamle sjokkede af.
Der var en død Overgang paa Mester Becks Værk-
sted, saa Pelle arbejdede mest hjemme i denne Tid.
Han raadede nu selv over sin Tid, og kunde be-
nytte Dagen naar. Folk var hjemme, til at opsøge
sine Fagfæller og faa dem ind i Organisationen. Det
kostede ofte lange Overtalelser; og for hver Mand
han fik til at melde sig ind var han stolt. Han lærte
sig til at skønne i en Fart over de forskellige Slags
Mennesker og bøjede sin Fremgangsmaade efter deres
Karakter; de forsagte kunde man true ind, andre
maatte lokkes eller kunde tales i Kulør med de ny
Læresætninger. Det var en god Øvelse, han vænnede
sig til at være smidig i Tanken og have sit Stof
parat. Følelsen af at hans Herredømme over Mid-
lerne stadig voksede, lagde Sikkerhed i hans Frem-
træden.
Forsinkelsen i Arbejdet tog han igen ved at hænge
dobbelt i naar han var ved det, staa tidlig op og
blive længe ved.
Han holdt sig borte fra Genboerne paa tredje;
men naar han hørte Hannes lette Skridt i Træværket
derovre, kiggede han i Smug. Hun gik sin lige Vej
som en Nonne — til Arbejdet og hjem igen — med
Blikket mod sine Sko; aldrig saa hun op til hans
Vinduer eller til nogen Side. Det var som hendes
Væsen havde fuldbyrdet sin lette Flagren og nu laa
hen og groede.
Det undrede ham, med saa fremmede næsten lige-
gyldige Øjne han betragtede hende, som havde hun
aldrig kommet ham ved. Og han kiggede nysgærrigt
J S
1
§ selv — nej der var ikke gaaet noget i
stykker i ham! Appetitten var god nok og Hjærtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
