Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slet ikke at mærke. Det maatte have været en fager
Løgn saa, en Luftspejling af den Slags, Vandrings-
mændene mødte paa deres Vej. Køn var hun jo,
men noget æventyrligt var det ham ikke muligt at
faa Øje paa; Gud ved hvorfor han havde ladet sig
hilde saadan ind? Naa, godt var det han ikke var
blevet hængende — der var ingen Fremtid hos Hanne!
Madam Johnsen blev ved at hænge hengivent ved
ham og kom ofte over for at faa en Passiar; hun
kunde ikke glemme de gode Dage de havde haft
sammen. Det blev altid til Jammer over Hanne; den
gamle gik og følte sig forladt af hende:
„Kan du forstaa hvad det er med hende, Pelle?
Hun gaar som i en Døs, og til alt hvad jeg siger,
svarer hun blot: Ja Mor, ja Mor! Jeg kunde gærne
græde, saa underlig tomt lyder det — som en Røst
fra Graven. Og Lykken snakker hun aldrig om
mere — eller smykker sig for at tage imod den!
Bare hun dog igen vilde tage sine Narrestreger fat
og gaa og kigge efter det fremmede, saa jeg kunde
se jeg havde mit Barn igen. Men hun gaar bare og
falder hen, og stirrer frem i sin Døs som var hun
midt ude i Tomheden. Luner har hun ingen flere,
men gaar saa ensartet med de øde Tanker som et
vandrende Lig. Kan du forstaa hvad der skader
hende?“
„Nej, jeg ved ingenting,“ svarede Pelle.
„Du siger det saa underligt, som om du vidste
noget og ikke vilde frem med det — og her gaar
jeg Stakkel og ved hverken ud eller ind!“ Den skik-
kelige Kone gav sig til at græde. „Hvorfor kommer
du heller aldrig over til os mere?“
„Aa jeg ved ikke — jeg har saa meget, Madam
Johnsen,“ svarede Pelle undvigende.
„Bare hun ikke er forgjort, hun tager slet ingen
Del i hvad jeg fortæller hende. Du kunde ogsaa
sagtens se over til os — kanske livede det hende
lidt op. Du skulde ikke hævne dig paa os nu! Hun
holdt jo alligevel af dig paa sin Vis — og for mig
har du været som en Søn. Ser du saa ikke over til
os i Aften?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
