Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pelles Haand. — „Vi faar vel en Taar 01, Mut-
ter?“
Stolpe og Pelle var hurtig inde i en livlig Passiar.
Pelle var i sit Es, han havde ikke før været inde i
Hjærtet af Bevægelsen, der var meget at spørge om.
Og den gamle Murer fortalte løs om Organisationens
Vækst fra Aar til Aar, lige fra den første Begyndelse
hvor der kun var ét Fagforeningsmedlem i Danmark
— nemlig han selv — til nu. Han kendte alle Tal-
lene for de forskellige Fag, og var nøje inde i hvert
Fags Udviklingshistorie. Sønnerne sad tavse og hørte
andægtigt efter, de ventede altid med at sige noget,
til Faderen med et Nik gav til Kende at nu var han
færdig. Den yngste, Frederik som var i Murerlære,
sagde ikke engang du til Faderen. Hans bestandige
Far, Far, lød underligt i Pelles Øren.
Mens de talte, lukkede Madam Stolpe op til en
endnu pænere Stue og bad dem komme ind og
drikke Kaffe. Dagligstuen havde allerede virket svært
saa flot paa Pelle, med de egetræsmalede Spise-
stuemøbler og Hestehaarssofaen. Men her var der
røde Plydses Møbler, et ottekantet Nøddetræs Bord
med indlagt sort Rand og drejet Trefod, og en Eta-
gére fuld af Nipsting i Porcelæn, mest smaa uartige
Pudsigheder. Paa Væggene hang Gruppebilleder fra
Kongresser og Møder, og store Fotografier fra Ar-
bejdspladserne: En Bygning under Opførelse og paa
Stilladset Murerne mellem deres Kalkbaljer med et
Stykke Værktøj eller en Bajer i Haanden. Paa Væg-
gen over Kanapeen hang et stort Knæbillede af en
smuk mørk Mand i Slængkappe; han lignede halv
en drømmende Æventyrer, halv en Militær.
„Det er Stormesteren,“ sagde Stolpe højtideligt og
stillede sig ved Siden af Pelle. „Det er ham det
hele er opført paa.“ Han stod og faldt i Betragtnin-
ger foran Billedet og var længe tavs; saa aandede
han tungt ud og rykkede med Hovedet.
„Et stolt Stykke Mandfolk var han nu ligegodt,“
udbrød han med ét — „der stod altid en Stime fine
Fruentimmere i Hælene paa ham. Men naar han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
