Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
talte, holdt de sig pænt af Vejen, for saa gik der Ild
af ham forstaar De. Saa hed det: frem med Mand-
folkene! og selv de værste Søvnetryner fik Kløe in-
den i Ørerne.“ <
„Han er vel død nu?“ spurgte Pelle interesseret.
Stolpe svarede ikke. „Værsgod,“ sagde han kort
— „skal vi tage den Kaffe.“ Otto blinkede til Pelle,
her var der nok noget der ikke maatte røres
ved!
Stolpe sad og stirrede ned i sin Kop; men plud-
selig hævede han Hovedet. „Der er Ting man ikke .
forstaar sig paa,“ udbrød han alvorligt — „men saa
meget er vist, at uden Stormesteren dér havde jeg
og en hel Masse andre maaske ikke siddet som gode
Familiefædre i Dag. Der var mange kvikke Hove-
der blandt os unge Kammerater — saadan som der
jo altid er; men det har sku ogsaa altid været de
begavede som gik i Hundene. For naar man ikke
har noget at bruge det til, gaar man og bliver utaal-
modig; og en Dag begynder man med at hælde
Sprut paa Hjærnen for at stoppe Kæften paa den.
Jeg gik jo selv og havde den forbandede Fornem-
melse af at der manglede mig noget — og begyndte
saa smaat at hælde paa Lampen. Men saa var’et at
jeg opdagede Bevægelsen — endnu før den var der
ku’ jeg næsten være tosset nok til at sige — det
laa saadan i Luften forstaar De nok, at der ligesom
var noget i Anmarsj. Og man støvede som en Hund
for at faa et^ Glimt af det. Snart hed det sig, var det
her, snart dér! men naar man kom derhen, stod der
bare nogle sultne Mænd og raabte i Munden paa
hinanden om noget, ingen Fanden vidste hvad var.
Men saa var det altsaa at Stormesteren traadte frem.
Og det var som et Lyn for os, for han kunde for-
tælle os paa en Prik, hvad det var der trykkede_
?kønt han ikke var af vore Folk! Siden har man
ikke behøvet at spørge efter de bedste Kræfter for
de var at finde i Bevægelsen! Talte den ikke mange
— dem havde den i al Fald.“
„Nu tager den jo Fart,“ sagde Pelle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
