Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Ja og en Aften brød Politiet ind og tog Fatter,
bedst som vi sad ved Aftensmaden; de endevendte
Lejligheden og slæbte ham i Hullet uden saa meget
som et Ord. Børnene var smaa dengang, saa De kan
forstaa det saa trist ud for mig. Jeg vidste jo aldrig,
naar de slap ham ud igen.“
„Ja men Fanen fik de sku ikke!“ sagde Stolpe og
lo hjærteligt. ,Jeg havde allerede langet den videre
— den var aldrig ret længe ad Gangen paa ét Sted
i de Dage. Nu har den det forholdsvis roligt, Mutter
— og vi andre med!“
De unge stod tavse og stirrede paa denne Fane,
der havde været med i saa meget og var som selve
Bevægelsens hede røde Blod. For Pelle rullede en
hel ny Verden sig op. Det var ikke længer saa helt
vildt, det der brændte paa Bunden af ham; mens
han gik derhjemme og legede Barnets Lege eller
vogtede Kvæg, havde stærke Mænd allerede taget et
T’3? °g lagt Grunden til det hele. En ejendommelig
Hede straalede ud i ham og steg til Hovedet. Om
det nu havde været ham, der svang den glødende
Dug mod Undertrykkerne — ham!
„Og nu ligger den her i Skrinet og er glemt,“
sagde han mismodig.
„Den hviler bare,“ sagde Stolpe. „Glemt — ja
Politiet tror vel ikke den er til mere. Men stik den
paa en Stang, og De skal se Kammeraterne flokkes
om den, gamle og unge. Der er Ild i det Stykke Tøi
og det som aldrig slukkes!“
De foldede varsomt Fanen sammen og lagde den
ned. „Der skal alligevel ikke snakkes højt om den
forstaar De nok!“ sagde Stolpe.
Det ringede, Stolpe skyndte sig at laase for Fanen
og gemme Nøglen, mens Frederik gik ud og luk-
lyttede013 De ^ uroligt paa hinanden og stod og
fuloPtVer bl re. Ellen’“ sagde Frederik og kom ind
Væsenf H? hl h ™
ørkhaaret Pi§e med et alvorligt
væsen. Hun havde Slør ned for Ansigtet og foran
Munden sad hendes Aande som Perlevæv i Sløret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
