Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Naa er det Tøsen!“ udbrød Stolpe og lo. „Sikke
nogen Tossestreger, vi blev jo helt nervøse, akkurat
som i gamle Dage. Og du er ude paa denne Tid .
af Natten, og i det Vejr?“ Han saå kærligt paa
hende, man kunde mærke paa ham at hun var
Kæledæggen. At se til var de meget forskellige.
Hun hilste paa Pelle med et bitte lidet Kniks og
saa alvorligt paa ham. Der var noget tækkeligt stil-
færdigt over hende, som straks tog ham. Hun var
mørkt klædt, uden noget Tilløb til Pynt, men i so-
lide Sager.
„Vil du ikke have Tøjet af?“ spurgte Moderen og
knappede hendes Kaabe op. „Du er jo helt vaad,
Barn.“
„Nej jeg skal straks gaa igen,“ svarede Ellen. Jeg
vilde bare lige kigge hjem.“
„Det er ellers noget sent,“ brummede Stolpe. „Har
du først Fyraften nu?“
„Ja — men det er jo ikke min Fridag.“
„Naa det er det dog ikke? Jo det er et kønt Sla-
veri — til Kl. elleve om Aftenen.“
„Saadan er det nu engang Far — det bliver ikke
bedre fordi du skælder mig ud,“ svarede Ellen frej-
digt.
„Nej men du kunde lade være at tjene — der er
ingen Mening i at vore Børn skal gøre Tjeneste i
Arbejdsgivernes Hjem — vil De ikke give mig Ret
i det?“ vendte han sig til Pelle.
Ellen lo klart: „Det er jo ligemeget — Far arbej-
der jo ogsaa for Arbejdsgiverne.“
,Ja vel, men det er noget andet. Fra Klokken det
og til Klokken det, saa og saa meget — færdig! Det
andet er Hjemmene; de fra det ene Hjem maa hen
i det andet og tage Skrubbet.“
„Far har jo alligevel ikke Raad til at have mig
hjemme.“
„Det ved jeg nok — men jeg kan nu ikke lide
det alligevel. Du kunde ogsaa sagtens finde en an-
den Beskæftigelse.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>