- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
107

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Jamen det vil jeg ikke — jeg vil have Lov at
bestemme over mig selv,a svarede hun bestemt.
De andre sad tavse og saå frygtsomt paa hinan-
den. Aarerne i Stolpes Pande svulmede op, han var
blaa i Ansigtet og forfærdelig vred. Men Ellen sad
og saå paa ham med et lille Smil. Han rejste sig og
gik brummende ind i den anden Stue.
Moderen rystede paa Hovedet, hun var ganske
bleg. „Barn dog, Barn!“ hviskede hun.
Lidt efter kom Stolpe ind med nogle gamle Blade
han vilde vise Pelle. Ellen stillede sig bag hans Stok
og saå hos; hun hvilede Armen paa hans Ryg og
pillede ham tankeløst i Haaret. Moderen trak hende
i Kjolen. Det var illustrerede Blade fra den bevæ-
gede Tid.
Klokken slog halvtolv, og Pelle brød forskrækket
op; han havde helt glemt Tiden.
„Tag Tøsen med,“ sagde Stolpe — „I skal jo
samme Vej. Ikke sandt Ellen, saa faar du Følgeskab?
Der er ingen Fare ved at gaa med hende — for
hun er hellig.“ Det lød som om han hævnede sig
for sit Nederlag. — „Kom snart igen, De er altid
velset hos os!“
De talte ikke synderligt paa Hjemturen, Pelle var
forlegen, og havde en Fornemmelse af at hun gik
og saå ham an — vejede hvad han vel var for en
ryr. Naar han tog sig sammen til at sige noget, sva-
rede hun kort og saå forskende paa ham. Alligevel
syntes han det var en interessant Tur, og vilde gærne
den havde varet meget længer.
„Tak for godt Følgeskab,“ sagde han da de stod
ved hendes Port. „Det kunde være morsomt at
træffes igen.“
„Dersom det er Meningen vi skal træffes, saa sker
aet jo nok,“ svarede hun lukket men lod ham be-
holde sin Haand et Øjeblik.
,v „DetM
er d^t! — vær vis paa det!“ udbrød Pelle
f
“iI‘ • en du 8lemmer nok at betale for Hiem-
gningen.“ Han bøjede sig hen mod hende.
Hun stirrede forbavset paa ham — med et Par

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free