Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde Øjnene faa sig spærret op. Lysene tindrede
i dem — og i Ruderne, i det gamle Mahonispejl og
Skillingsbilledernes Glas — saa mån pludselig fær-
dedes blandt Myriader af Stjærner og glemte al sin
Forhutlethed. Det var som et Ryk bort fra alle
Sorger og Bekymringer, lige ind i Herligheden; og
med ét brød en fin klar Stemme ud i Sang, dirrende
af Undseelse:
„Velkommen igen Guds Engle smaa
fra høje Himmelsale,
med dejlige Solskinsklæder paa
i Jordens Skyggedale!
Trods klingrende Frost godt Aar I spaa
for Fugl og Sæd i Dvale.
Det lød som en Hilsen fra Sky, de lukkede Øj-
nene og vandrede rundt med hinanden i Hænderne.
Saa gik Sypigen rødmende i Staa. „I synger jo ikke
med,“ udbrød hun.
„Nu vil vi ha’e en Salme vi alle kender,“ sagde
Pelle.
„Højt fra Træets grønne Top — !“ foreslog Karl.
Ja saa sang man den. Den faldt udmærket til An-
ledningen — om det saa var Navnet Peter passede
det! Og helt morsomt var det med alle de Gaver,
der kom opmarsjerende i Visen; hver eneste én
var der tænkt paa! Det med Pengepungen til Slut
var ogsaa altfor sandt, og der kunde været meget
mer endnu at drøfte ved den Sang. Men plud-
selig satte Drengene Rundkredsen i Gang; de tram-
pede som et Par Soldater, og det hele hvirvlede af
Sted i vild fejende Fart, en sand Heksedans:
„Hej dikke dom,
min Mand faldt om!
Det var Lille Juleaften.
Jeg tog en Stok
og hjalp ham op!
Det var lille Juleaften.
Som alt det Lys hedede og gik til Hovedet. Døren
maatte staa aaben ud til Gangen.
Derude stod Loftets Beboere og lyttede og strakte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
