Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hals. „Kom bare ind!“ raabte Drengene. „Her er
Plads nok, naar vi gaar i to Rækker.w Saa travede
rnan igen rundt og sang Julesalmer; hvergang det
gik i Staa, kom en eller anden i Tanke om en Salme,
som det var Synd ikke var kommet med. Dørene
lige overfor stod ogsaa aabne, den gamle Kludesam-
ler sad for Enden af sit Bord og sang paa egen
Haand. Han havde et Rugbrød og en Tallerken Fedt
foran sig, mellem hver Salme tog han sig en Hum-
pel. Inden for den anden Dør sad tre Kularbejdere
og spillede Seksogtres om Snaps og 01. De havde
Ansigterne inde ved Juletræet, og sang med mens de
spillede; nu og da stoppede de op midt i Linjen for
at melde eller raabe: Stukket! Pludselig smed de
Kortene og kom ind. „Vi vil ikke sidde og se paa
3t Landr“ arbe)’der>
“ sagde de og traadte ind i Kredsen.
Man blev træt af at gaa rundt og synge tilsidst og
hk skrabet Sæder sammen fra de andre Rum. De
maatte pakke sig tæt sammen, helt ind under det
skraa Tag og oppe i Vindueskarmen; rundt om
Juletræet var der en fri Kreds. De sad og pludrede,
sammensunkne i forkrøblede Stillinger, som var det
den eneste Maade deres Legemer rigtig kunde finde
Hvile; Armene hang slapt ned mellem Knæerne.
Men Ansigterne var bestandig opstemte, Osen fra
Lysene og de spruttende Grangrene lagde sig blaa
om diem og fik dem til at gløde fyldigt frem. Den
rændte Harpiks gav Røgtaagen en mystisk, hen-
førende Duft, og de stemte Ansigter lignede nyn-
nende Sjæle, der svævede i Skyerne hver over sit
forpinte Legeme.
Pelle sad og betragtede dem saa Hjærtet blødte i
ham — det var hans Andagt. Ak fattig Fugl kommer
hinkende, kommer linkende — hvad oplevede de
nu af stort som gav dem Bod for alle Savn? Lidt
• h bL
ot! — og de saa ud som skulde de kaste sig
md k og ornkomme. Han kendte hvers Skæbne
nu, bedre end de selv; naar de kom i Nærheden
1 LS brændte de sig altid lige som Natsværmere,
saa rorkomne var de!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
