Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sagde at der allerede gik Ord af dig; men paa din
Vaaning kan det ikke ses. Naa langt til Himlen har
du i det mindste ikke.“
Pelle tav. Han var glad ved sin Knast og hele
Tilværelsen nu, men Far Lasse blev ved at sætte
Haab til ham om borgerlig Fremgang og føle sig
beskæmmet. „Du har kanske bildt dig ind jeg boede
i et af de kongelige Slotte?“ sagde han lidt bit-
tert.
Men Lasse saå inderlig god paa ham og lagde
begge Hænder op paa hans Skuldre. „Saa stor og
svær du er blevet, Pøjke!“ sagde han beundrende.
„Ja og her har du mig saa, men jeg kommer ikke
for at ligge dig til Byrde. Nej men det blev saa
trist efter det med Dues, at jeg tog af Sted uden at
varsko dig. Saa kunde jeg ogsaa komme gratis med
en Skipper.“
„Hvad er det med Dues?“ spurgte Pelle. „Da vel
ikke noget galt.“
„Nej ved du ikke det? Jo han har lagt straffende
Haand paa sin Kone, da han opdagede dét med
Konsulen. Han var jo blind og gik bestandig og
troede godt om hende — lige til han greb dem i
Synden. Saa tog han Livet af hende og de Børn
han og hun havde sammen, og gik til Øvrigheden
og meldte sig. Men den yngste, som enhver kunde
mi^ J 18,
1
1
1
^ 8’ r
,ørte han ikke- Ak ia- det er en
trist Ulykke! Før han meldte sig, kom han op til
mig, han trængte vel til en sidste Gang at være hos
en, der mente ham det uden Svig. Jeg har kvalt
Anna — sagde han saa snart han fik sig sa t_det
maatte saa være der er ingen Sorg, der er ingen
Sorg! De Børn der er mine, har jeg sørget redeligt
tor! — Ja ja, han havde sørget for dem Staklen! —
Jeg vilde blot bede Farvel med dig du Lasse- nu er
mit Liv forspildt, saa lykkelig jeg kunde været i min
Nøjsomhed. Men Anna vilde jo til Vejrs; og der har
jeg gaaet og taget min Fremgang af hendes Skænd-
e n d l a l ’ “ / ’ vide af <*“• J<* i“ ikke andet
e a Fattigmands ringe Lykke — en god Kone og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
