- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
146

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ske fordi jeg ser noget bondsk ud. Men det maatte
vel kunne overvindes.“
„Det er nok mere, fordi du er saa gammel og vil
ha’e Arbejde,“ sagde Marie.
„Tro det skulde være derfor? Jeg er dog først
lige naaet de syv Gange ti; og baade paa fædre og
mødre Side er vi blevet nær de halvfems. Ja saa?
Men kunde jeg bare faa Lov at komme an, skulde
de vel faa at se at der er Slag i Gamle Lasse
endnu! mangen ung Fyr skulde kanske sætte sig
paa Enden af lutter Forundring. Men hvad er det
for et Folkefærd, som staar saadan og hænger saa
trist med Hænderne i Lommen?“
„Det er jo de Arbejdsløse. Her er skidt med Ar-
bejde, og de siger det bliver værre endnu.“
„Og alle de som sloges om at komme til Avis-
tavlen — var det ogsaa ledige Hænder?“
Marie nikkede.
„Men saa er det jo værre her end hjemme; der
havde man dog altid Stenhuggeriet om ikke andet.
_Og jeg som troede den gode Tid var ved at tage
sin Begyndelse herovre.“
„Pelle siger at den skal nok komme,“ sagde Ma-
rie fortrøstningsfuld.
,Ja Pelle — han har godt ved at snakke. Han er
ung og rask og har Tiden for sig.“
Lasse var i daarligt Humør, ingenting huede ham
rigtig. For at glæde ham tog Marie ham hen at se
paa Vagtparaden, det livede ham lidt op igen.
„Det er ligegodt nogle flotte Karle,“ sagde han
— „hu ha som de fører sig! de er fine i Tøjet, men
de ved det ogsaa selv. — Ja Kongens Krigskarl blev
jeg jo aldrig. Jeg fremstillede mig til Optagelse, fordi
jeg var ung og havde Mod paa noget; jeg var et
rask Stykke Mandfolk dengang du! Men de vilde
ikke have mig, min Krop duede ikke sagde de; jeg
havde jo slidt vel meget som Barn. Det er nu no-
get de har sat sig i Hovedet, at man skal være
saadan og saadan skabt — for at tækkes de fine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free