Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fruer vel. Ellers kunde jeg vel nok værge mit Land,
jeg ogsaa.“
Nede ved Børsgraven var Stenbroen brudt op;
d i Jordarbejdere var i Færd med at grave ud
til Rørledninger. Lasse blev helt livlig og skyndte
sig derhen. 0 7
„Dette var lige noget for mig,“ sagde han og stod
og faldt i Drømme over Arbejdet; hvergang Arbej-
derne svang Hakken, gjorde hans gamle Hoved Be-
vægelsen med. Han rykkede nærmere og nærmere.
„Hør du,“ sagde han til en af Arbejderne som pu-
stede ud — „mon ikke man kunde faa fat her?“
Manden gloede længe paa ham. „Faa fat her?“
raabte han saa, mere henvendt til sine Kammerater
end til Lasse, „— ja det kunde du vist li’ hva’?
Her kommer I Udlændinge rendende fra Fyn og
Middelfart og vil ta’e Brødet fra os Indfødte. Skrub
du a hjem med dig, din jyske Rad!“ Han svang
leende Hakken over Hovedet.
Lasse trak sig langsomt tilbage. „Han blev sku
gal, han!“ sagde han mismodigt til Marie.
Om Aftenen skulde Pelle jo saa ud til alle sine
Gøremaal, hvad det nu var. Travlt havde han, og
alt det han virkede, blev Tilstanden ved at være lige
aarlig. Det var nok ikke saadan at stemme op for
Elendighedens Bæk!
’’Me? gaa du bare og tag Vare paa dit eget,“
sagde Lasse. Jeg sidder saa og snakker lidt med
_ m?neiT °8K,-aa ^ >
e§ 1 Sen& Je8 ved ikke
min Krop bliver gladere og gladere for Sengen,
s ønt jeg aldrig har haft Ord for at være doven
Det maa være Graven der minder. Og taale at gaa
ledig kan jeg ikke, jeg er helt syg i Kroppen af
act.
Lasse plejede ellers ikke at snakke om Graven
men nu havde han sat noget af sin Fortrøstning til!
„Byen er ogsaa saa stor og forstyrret,“ sagde han til
Børnene. „Det Gran der er til Rest af én bliver
borte mellem Hænderne paa én herinde.“
Han kunde meget bedre betro sig til dem om sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
