Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kendende. „Naar det er ordenlige Tider, kan han
holde jævnt en Krone om Dagen.“
Og det kunde blive en jævn Fortjeneste til med?
Nej det begreb Lasse ikke.
„Sommetider bli’r det ogsaa helt hen ad Aften
inden jeg tjener noget — men saa maa man se at
lave den i en Fart. Der er altid noget, bare man
kan finde det!“
„Om jeg tog og fulgte med dig da,“ sagde Lasse
tankefuld.
„Det kan du ikke, for jeg løber hele Tiden. Saa
kunde du meget bedre putte en Arm.“
„Putte en Arm?“ spurgte Lasse forundret.
„Jå putte den ene Arm inden for Trøjen og gaa
op til Folk og be’ om. Det var ikke saa vanskeligt
— du ligner en Invalid.“
J a saa, gør jeg det mon?“ sagde Lasse og mis-
sede med Øjnene — „det kan jeg dog aldrig vide.
Men selv om saa var, vil jeg dog ikke gaa og tigge
ved Godtfolks Dør. Det fik vist ingen Gamle Lasse
til.“
„Saa gaa ud paa Kalkbrænderiet — der søger de
Skærveslagere i denne Tid,“ sagde den alvidende
Knægt.
„Ja der sagde du noget,“ udbrød Lasse — „saa de
nar Sten dér? Ja mit Stenværktøj har jeg taget
med, og er der noget jeg længes efter paa denne
Jord, saa er det efter at komme til at knagge i en
Sten i igen.“ ss
XV
Pelle var en Mand nu; han kunde overse sit eget
og lidt til, og veje Forholdene mod hinanden. Græm-
melsen over Dues Skæbne havde han skudt til Side
og saa igen lyst fremad. Men den sad i hans Sind
der havde den ædt sig ind til det meget andet og
sad og farvede alting med en varm mørk Farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
