- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
150

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Over hans Pande rugede en mørk Sky som han
ikke selv vidste om at sige; men Ellen saå den og
strøg med sine bløde Hænder for at faa den væk.
Den stod besynderligt til det glatte rødmussede Un-
deransigt, og virkede som en letsindig Trusel paa en
lys Foraarsdag.
■ Han begyndte at føle Tilliden som en bærende
Kraft. Ikke blot her i Arken forgudede de ham;
hans Kammerater saå op til ham; naar der var noget
vigtigt for, søgte deres Øjne uvilkaarligt ham. Havde
han lidt letsindigt været lige ved at sætte Organisa-
tionen over Styr for at komme Meyer til Livs, saa
var det fuldt oprettet igen; Foreningen var stærkere
nu end den nogensinde havde været, og det var hans
Arbejde. Der var da Raad til at rette Ryggen og se
lidt paa sit eget.
Han og Ellen længtes hæftigt efter at komme sam-
men og faa deres eget lille Hjem. Der kunde gøres
mange Indvendinger, han var ikke blind for det.
Pelle var en dygtig Arbejder, men Lønnen var ikke
saaledes, at der kunde stiftes Familie paa den; det
var en nøgen Kendsgærning, at selv en flink Arbej-
der ikke kunde forsørge Kone og Børn ordenligt.
Børn regnede han med som en Selvfølge, og den
Dag vilde ogsaa komme, da Far Lasse ikke kunde
tjene Føden til sig selv længer. Men det laa endnu
ude i Fremtiden, og paa den anden Side var det ikke
dyrere at leve to end én — naar man fik en god
sparsommelig Hustru. Vilde man have lidt Del i
Livets Glæde, fik man lukke Øjnene og springe
hen over alle Indvendinger, sætte sin Tillid til Und-
tagelsen endnu en Gang.
„Det bliver jo ogsaa snart bedre,“ sagde Murer
Stolpe. „Endnu er det smaat for de fleste Fag, men
•se selv hvor alt trækker sammen til et stort Slag.
Saa giver vi Fremskridtet én bagi og be’r det oppe
sig lidt — og saa er Fortjenesten der. Man skal
gifte sig mens man er ung; hvad er der at gaa og
skele til hinanden efter?“
Madam Stolpe var som altid af hans Mening.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free