Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ævner og Kræfter for at have det nødvendige?
Han havde pintes nok under Trykket af Elendig-
heden — til ingen Nytte! og fundet sin Befrielse
her, i et velsignet Virke, der var til at overkomme
naar han ikke forsømte noget! Hvad skulde saa
denne indvendige Manen til, som om han forbrød
sig mod sin Pligt?
Han fik det til at tie ved sin Glæde over de to,
men det kom underfundigt igen og spøgede ukende-
ligt i hans Sind.
Stundom kaldte noget paa ham bedst som han
sad: Pelle, Pelle! — eller det bankede midt om
Natten. Saa rejste han sig lydhør over Ende i Sen-
gen, Ellen og Barnet sov trygt, han hørte Lille Las-
ses Aandedrag som bløde Fløjt. Han gik til Døren
og lukkede op, rystede saa paa Hovedet af sig selv.
Det var jo et Varsel; nogen af dem der stod ham
nær maatte være stedt ilde!
I denne Tid kastede han sig med al sin Hæftig-
hed over Samlivet med Ellen og Barnet; han levede
saa stærkt med dem, som stod han foran et snarligt
Opbrud. De havde anskaffet sig en Barnevogn paa
Afbetaling, hver Søndag pakkede de Mad i Magasi-
net og trillede ud paa Udflugt, til Fællederne eller
en Krohave i Byens Omegn hvor de spiste deres
Mad og købte Kaffe. Ofte tog de Strandvejen fat
og kørte helt ud til Skoven. Lasse Fredrik som
Ellen kaldte ham, tronede i Vognen i al sin Stads
og lignede en lille Afgud, Pelle og Ellen skiftedes
til at køre ham. Ellen protesterede. „Det er ikke
noget for en Mand at køre Barnevogn,“ sagde hun
— „du ser heller ingen af de andre gøre det! De
la’r pænt deres Koner slaas med Gumpekassen.“
„Hvad kommer de andre mig ved,“ svarede Pelle.
„Jeg holder ikke Hest.“
Hun sendte ham et taknemmeligt Blik — men
syntes alligevel ikke om det.
Derude havde de herlige Timer. Lille Lasse fik
Lov at kravle om som han vilde, og var et rent
Vidunder til at tumle sig; han var som en ør Bjørne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
