Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
189
un8e- „Jeg tror han kan mærke Jorden under sig “
sagde Pelle som kendte sin egen Barndomsrus igen.
„Det er alligevel skidt med de Kaserner derinde
bilen saå uforstaaende paa ham.
De kom ikke af Pletten selv men havde nok i at
ligge og more sig over Ungen; til han pludselig
satte sig paa Halen og saå forundret paa dem —
som opdagede han dem først nu. „Nu begynder han
at tænke,“ sagde Pelle leende — „saa kan du godt
tro han er sulten.“ Og Lille Lasse kravlede ganske
rigtig hen til Moderen, stødte Haandbalgen mod
hendes Brysl og sagde: Mam, mam! Pdle og Bam^
N
a’a“ TkLT ^ han blev at
“ . ’ v a h, im’ var det Aften- Hvis Maatten
dem R ™ w tr ,, * 7 t no“en for a< hesege
aem, af dens Stilling kunde Ellen regne ud hvem
det var. Den stod paa Kant op ad viggen
i ii’
i ^ 6r d‘n (-)nkel Tømrerens,“ sagde Pelle sagte-
^ -a„s8
Arm, t d S^
hede*v ; i a r
u d S ’ Æ % ’ t
havde vi faaet hele Religheden til Aftens. De soiser
Siat\affp6t h^emme om Søndagen men ta’r lige en
af h ! ^ . ! “ gaar de ™ndt °“ Familie S
komme dem til Gode i Fremtiden, min havde“S
Xm?eed r d M Slaa sig ‘“ennem- De daartoe Tidel
“ “ * lod s,g ikke mterke k ^ S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
