Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gen Slags. Var hele den mægtige Plan for Samvirken
da kun Taabelighed? eller var han en Klovn til at
fremsætte den? Ingen svarede. Lederne spurgte ham
roligt ud om Enkelthederne i hans Plan og tog den
saa under Overvejelse.
Pelle gik og var i en forfærdelig Spænding. Han
følte, at han havde rørt ved noget af det der bærer
de store Afgørelser i sig, og trængte til en Bekræf-
telse paa at han havde faaet rigtig fat. I sin Vaande
vendte han sig mod sig selv. Det laa ikke til ham
at spørge indad, men her vilde ingen anden svare.
Han maatte søge Anerkendelsen hos sig selv.
Det var første Gang Pelle for Alvor tyede til sit
eget Jeg og erfarede, at der lod sig falde tilbage paa
det i afgørende Øjeblikke. Men han holdt ikke af
Ensomheden og gjorde det nødtvungent. Hjærtet
sprang ubændigt i ham, da han fik Meddelelse om
at Planen var kendt god. Der blev nedsat et Udvalg
til at føre den ud, Pelle blev Medlem af det.
❖
Lands-Sammenslutningen skabte med ét Slag en
Hær af de mange Delinger og virkede tiltrækkende
alene ved sin Masse. Det blev et stort og anstræn-
gende Arbejde at ordne Skarerne der strømmede til
som Vand strømmer til Havet — i Kraft af en Na-
turlov. Der vilde kræves et stort Feltherretalent til
at opstille dem til det endelige Slag og føre dem i
Ilden.
Pelle bares naturligt frem i første Række af det
store Organisationsværk; hans Arbejde blev særlig
det banebrydende, agitatoriske, ingen havde som han
de manges Øre. Han havde faaet fast Værkstedsar-
bejde hos en af de større Mestre, der laa en Aner-
kendelse af Organisationen i det, og Lønforhøjelsen
gjorde at han tjente nogenlunde. Han havde ikke
noget imod at Arbejdet faldt ude, Tonen i Hjemmet
havde tabt sin lyse Klang. Ellen var kærlig nok,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
