- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
253

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blik. Lille Lasse sad ved Bordet, han “tegnede og
gav sit Besyv med. Ofte naar Pelle tog Arbejdet
frem, havde hun om Dagen gjort det meste, og kun
lævnet hvad hun ikke forstod sig paa. Til Gengæld
udpønsede han Smaating der kunde glæde hende.
Vinteren var ikke saa ond i det nye Aar, allerede
Februar gav Foraarsløfter. Det mærkedes paa Ellen.
„Skal vi ikke pakke en Madkurv og trille ud til
en af Kroerne paa Søndag? Børnene trænger til at
komme i Luften,“ kunde hun sige.
Pelle vilde gærne. Men paa Søndag var der Møde
i Partiledelsen og Møde om Fabrikkens Affærer —
han maatte være med begge Steder. Og om Aftenen
havde han lovet at tale i en Forening.
„Saa tager vi selv ud, Børnene og jeg!“ svarede
Ellen roligt. De kom hjem og havde moret sig ud-
mærket; Pelle var ikke uundværlig mere.

*


*


*


Den strænge Vinter var endelig forbi. Det frøs
endnu navnlig om Natten — men Folk vidste det
alligevel. Og Isen i Kanalerne vidste det; den gav
sig til at slaa Revner paa Kryds og tværs og bér
gyndte at vandre udad. Husene havde ogsaa Foraars-
fornemmelser og blev lysere i Tonen, og oppe’ i
Luften skinnede Solen; naar man kiggede til VéjrS’
kunde man se dens Skær over Tagene. Nede paå
Bunden af Gyderne og de brønddybe Gaarde travede
Ungerne i rundt i Snesjappet, og sang til Solen som
de ikke kunde se.
Folk begyndte at rette sig ud efter den lange
Krumslutning. Naar som helst kunde Kulden være
der igen, men alting var enigt om at tro paa For-
aaret. Stæren begyndte at indfinde sig, Jordens Saf-
ter steg igen op paa Overfladen og frembragte mørke
Pletter paa den haarde Skorpe, og Omsætningen
vovede sig frem. Det var en besynderlig ensartet
Vilje der havde besat det hele. Nede i Jorden spi-
rede det midt i Frost og Sne og krøb ungt frem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free