Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som født af selve Kulden, og i Vinterens forkomne
rullede Fortrøstningen sig ud — paa Trods af alt.
Arbejderkvartererne begyndte at blive levende, nu
kunde det igen nytte at se sig om efter Arbejde.
Det gjorde godt at komme ud og røre sig lidt i Ly-
set — godt skulde det gøre at faa Skrutten fyldt
hver Dag igen, og faa Stumperne listet hjem fra
Pantelaaneren og luftet lidt inden næste Omgang.
Men det gik ikke saa rask som det skulde. Det
saa ud, som Kulden havde lammet dem der stod for
Virksomhederne. Foraaret rykkede nærmere, Solen
steg for hver Dag og begyndte at faa Magt; men
Bedrifterne vilde ikke rigtig komme i Gang ud over
hvad Dagen krævede. Der var ingen Skub i det som
ellers! Paa denne Aarstid arbejdedes der gærne paa
Lager for at møde Sommerens Behov, hvad Vinte-
ren havde hæmmet, plejede man at indhente nu —
ved at hænge i af alle Kræfter og arbejde over.
Der gik mange bekymrede Spørgsmaal frem og
tilbage — hvad var der paa Færde? hvorfor kom
der ikke Gang i Sagerne? Arbejderen gav foreløbig
ingen Forklaring, men indeholdt nogle forblommede
Advarsler til visse Folk om ikke at alliere sig med
Nøden.
Efterhaanden kom Forestillingerne ind i en fast
Gænge: Arbejdsherrerne forberedte et eller andet,
derfor tog de ikke Virksomhederne kraftigt op. Ar-
bejderne havde trods Vinternøden igen sat nogle af
deres egne ind i Rigsdagen, og nu forberedte de sig
til at slaa et Slag ved de kommunale Valg. Det var
dét der var i Vejen! Og først og fremmest den sta-
dig voksende Organisation, der nu som en Enhed
omsluttede alle Fag og hele Landet — og forlangte
at være medbestemmende over Forholdene! Fattig-
mand skulde føle, hvor lidt han formaaede uden dem
der holdt alting gaaende.
Ind imellem dette løb der Rygter om, at der for-
beredtes en Stansning af al Virksomhed for med ét
Slag at slaa Organisationerne i Stykker; men det
var for ubegribeligt. Man havde kun oplevet mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>