Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre hos Ellens Forældre. Lasse var hjemme og sad
og fortærede sin tørre Kost, han havde spejlet et
Æg i Kakkelovnen, og der stod 01 og Brændevin
paa Bordet. Han havde lejet sig et lille Hummer
paa den lange Gang ved Siden af Gale Vinslev; det
havde ikke noget Vindu men en Rude over Døren
ud til den mørke Gang, Kalken var faldet af Væg-
gene, saa Leret stak frem i store Kager.
„Ej se,“ sagde Lasse henrykt— „nu kom det alt-
saa. Jeg har tidt undredes ved mig selv, hvad du
havde faaet den unyttige Gave for — at ligge dér
og male op paa Vægge og Papir — du en fattig
Arbejderpøjke. Noget maa der vel være ment med
det, har jeg gaaet i mit stille Sind og sagt; kanske
er det Gudsgaven det — som skal bære ham frem!
Og nu lader det jo til at det skal vise sin Nytte.“
„Her er ikke hyggeligt, du Far!“ sagde Pelle.
„Men nu tager jeg dig snart ud af det, enten du vil
eller ej. Naar vi nu faar lidt af Gælden til Side fra
i Vinter, flytter vi over i en Treværelses Lejlighed,
og saa faar du den ene Stue til din Raadighed. Men
saa faar du ikke Lov at gaa og sjove, det maa du
belave dig paa.“
„Ja ja, jeg har ikke noget imod at bo hos jer,
naar saa vidt kommer, at jeg ikke æder Brødet fra
jer andre. Ak nej du, det skal ikke blive vanskeligt
at afholde mig fra at bestille noget. Jeg har arbejdet
fra jeg kunde krybe, i snart syvti Aar har jeg slidt
for Føden — og nu er jeg træt! saa du faar Tak
for dit gode Sindelag. Jeg skal vel faa Tiden til at
gaa med Børnene. Skik du kun Bud efter mig, naar
du vil.“ m
Nyheden var allerede kendt i Arken, og de kom
frem og ønskede ham til Lykke, da han gik. „Nu
maa du saa ikke løbe og sladre med os, naar du
kommer over i dit ny,“ sagde de — „det gaar aldrig
an! Men glem os alligevel ikke helt, fordi om vi er
fattige Fugle.“
„Ork nej, Pelle har taget saa mangen Suitetørn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
