Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
staaelse var der ikke i disse Kvindfolk, de saå kun
hvad der var lige for — Arbejdsløsheden og Mang-
lerne i Hjemmet, og gnavede Manden ud af Huset
naar han viste sig: „Du gaar dér og rager dig op i
alt muligt der ikke kommer os ved — Politik og
store Ord — i Stedet for at passe dit gode Arbejde
og lade Tosserne nappes.“ Saa gik de igen og
gjorde deres Ardejde for Organisationen paa Be-
værtninger, flere af dem var Tillidsmænd, og Pelle
mødtes med dem dér til Forhandling. De var mis-
modige naar de kom, og skulde først tøes op.
Pelle mødte med lyst Haab for dem ogsaa; naar
de klagede i deres Mismod, gav han store Anvis-
ninger paa Fremtiden: „Vore Koner skal nok give
os Ret. Den Dag kommer snart; da vi kan møde med
en ordenlig Ugeløn, der er nok til alle i Hjemmet.“
„Og hvis det nu ikke sker?“ kunde de sige.
„Det skal ske — blot vi holder ud!“ raabte han
og slog i Bordet.
Ja han kunde sagtens se lyst paa alting. Han
havde faaet sig en Kone fra et Elitehjem, en som
holdt Huset rent og hyggeligt og forstod at faa det
mest mulige ud af lidt. Datter af en gammel Fag-
foreningsformand, opdraget midt i Bevægelsen — en
Kone som saå med kloge Øjne paa sin Mands Fore-
havender — jo han kunde sagtens. Til det sidste
maatte Pelle tie.
Paa det Punkt havde hun ikke taget ved Arv og
Lære, men var den hun var, og vilde aldrig blive
anderledes hvad der saa gik hen over Hovedet paa
hende. Pelle ofrede Kone og Børn for en kunstig
Ide, for ikke at svigte nogle ligegyldige Kammerater!
Det med Strejken og den haarde Fordømmelse af
dem der ikke holdt Trop, var og blev for hende
Værtshusbryg; noget Arbejderne havde siddet og kørt
ind i deres Hoveder, naar de havde en halv en paa
Saadan var det, og det fyldte hendes Væsen med
krænket Smærte at se sig og sine sat til Side for
uvedkommende — en Smærte der gjorde hende
skøn og gav hende Ret i sit.
Hun anklagede aldrig i Ord og sørgede altid for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
