Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at sætte frem hvad Huset formaaede. Altid traf han
Hjemmet i Orden, og han begreb, hvad det maatte
koste hende af Anstrængelse med de faa Midler der
var til Raadighed. Der var intet Angrebspunkt paa
hende, og det gjorde Tilstanden endnu mere tryk-
kende; den kunde ikke komme til noget Udbrud og
faa Luft, det var umuligt at skælde ud og saa blive
gode Venner igen.
Ofte ønskede han at Ellen vilde være forsømme-
lig som saa mange andre. Men hun holdt sig stiv;
jo mere hans Sager gik saaledes at hun maatte for-
dømme dem, des korrektere blev hun selv.
Naar han endda havde kunnet forklare hendes
manglende Forstaaelse med at hun var gold og egen-
kærlig. Enkel og usammensat havde han altid syntes
hun var, og alligevel blev hendes Væsen ved at være
en Gaade! Hun var ikke overdreven gavmild og
medfølende over for andre — det var sandt; men
hun krævede heller ikke noget for sin egen Mund,
det var for ham og Børnene hun tænkte alle sine
Tanker. Han maatte indrømme, at hun havde ofret
alt hensynsløst for hans Skyld — Hjem, hele Ver-
den! og havde Ret til at kræve noget igen.
Ogsaa her var hun uforandret den samme. Hen-
des eget var hende ligegyldigt; naar bare han og
Børnene havde noget, var det hende nok; hun be-
høvede saa lidt selv, syntes at blive mæt ved at se
dem spise. Pelle maatte ofte undres over, at hun
bevarede sit gode Huld uanfægtet af, hvor simpel
den Føde var hun tog til sig. Hun kunde jo pleje
sig selv i Smug, men den Tanke jog han bort igen
med Skam. Hvad hun spiste, havde altid været hende
saa inderlig ligegyldigt; hun agtede ikke paa hvad
det bestod af, men kræsede for ham og Børnene —
især ham — og syntes at trives derved. Ja endnu
kræsede hun virkelig for ham! det var som hun op-
fyldte en dyb Lov uafhængig af deres indbyrdes
Forhold; her kunde heller intet forandre hendes
Væsen. Hun kunde ligne en smuk stor Moderhund,
der sidder og agter opmærksomt paa Ungernes Ap-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
