Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
petit; ingen kan af dens overlegne Ro gætte at dens
egne Tarme slides af Sult. Naar de lævnede, pres-
sede hun dem. „Jeg har spist,“ sagde hun, saa roligt
at det gærne lykkedes hende at skuffe dem. Ak saa
fortvivlet var det da at tænke paa, endnu mere uud-
holdeligt, jo dybere han trængte ind i det. Hun of-
rede sig for ham, og maatte fordømme hans Færd!
Sulten forstod hun at møde, langt bedre end han —
og begreb ikke hvorfor de maatte sulte!
Af alle disse smærtelige Overvejelser steg hun
bestandig stærkere frem, stærkere og mere ufattelig,
skøn i, al sin Egenhed. Og han skyndte sig hjem,
fuld af brændende Længsel og Hengivenhed; og be-
standig med et Haab om, at hun denne Gang vilde
komme ham i Møde, blussende af Kærlighed, og i
Blusel gemme sine Øjne ved hans Skulder. Skuffel-
sen kastede ham endnu voldsommere ind i Kampen;
Hjærtets Higen efter en blød nænsom Haand gjorde
hans egen haard.
Stadig prøvede han paa Udveje til at skaffe Penge.
Men da der paa Forhaand ingen Udveje gaves og
han var stærkt optaget af Kampen, beskæftigede hans
Tanker sig ikke med det. Det sad derinde bag i
hans Bevidsthed som et vellystigt Ønske der blot
favnede den daglige Tilværelse; det var som noget
1 hans Sjæl havde taget hans Tegnegave i Be-
siddelse, sad og tegnede dejlige Pengesedler og skød
dem op for hans Fantasi.
En Dag han kom hjem, sad Enkemadam Rasmus-
sen og passede Børnene mens hun syede Kludesko-
Druk Valde var fløjet fra hende — ud i Foraaret’
Ellen var ude paa Arbejde. Det gav et Stik i ham,
Maaden hun havde gjort det paa, uden at nævne et
Ord til ham om det først, virkede som et Slag i
Ansigtet paa ham, og i første Øjeblik blev han ond.
Men Lumskhed var hans Natur fremmed’ Han
maatte erkende, at hun havde Ret i sit; og saa var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
