Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Vugge, der var en forunderlig tryg Ro over hen-
des brede Hoved. Herinde kom Ellen ham lige som
nærmere, han følte hendes stærke Øjne paa sig.
Han tog sig haardt i det og gik ind i Stuen her
var ikke noget for ham længer, i dette Hjem var
han en fremmed! En Tanke spøgede i ham mon
hun fortsatte med det? Skønt hun ikke kom ham
ved, blev Spørgsmaalet ved at staa; han saå sig om
efter Tegn i en eller anden Retning. Her var fattigt,
alt det overflødige var vandret bort. Men en Naadle-
maskine var kommet til, og der laa noget Arbejde
paa den. Skruebrækker! tænkte Pelle helt mekanisk.
Men ikke som nogen Dom — for første Gang var
han glad ved at konstatere Skruebrækkeri. ^Hun
havde altsaa lagt sig efter at naadle — og slidsom
saa hun ud. Det gjorde helt godt i ham.
„Nu er Drengen færdig til at gaa med,“ sagde
hun.
Pelle kastede et Afskedsblik over Stuen. „Er der
ikke noget du trænger til?“ spurgte han.
„Tak, jeg klarer mig selv!“ svarede hun stolt.
„Du tog ikke imod de Penge jeg skikkede dig i
Lørdags.“
„Jeg klarer mig selv — blot jeg maa beholde
Drengen. Husk du engang har sagt, han altid skulde
faa Lov at være hos mig.“
„Han maa have en Mor som kan se ham frit i
Øjnene — husk du saa det, Ellen.“
„Det behøver du ikke minde mig om,“ svarede
hun bittert.–––––-
Lasse var vaagen, da de kom. „Ej det er dog en
rigtig Karlsen,“ udbrød han — „han slægter til vor
Side! Vil du bare se, Pellepøjke! han har de samme
Slugøren, du havde som Dreng. Og Koslik har han
i Panden — han skal nok komme godt i Vej en-
gang. Jeg faar kysse hans smaa Hænder, for Hæn-
derne er vor Velsignelse — det eneste gode vi fik.
Det paastaas, at Verden holdes oppe i Fattigmands
Hænder; jeg gad vidst om det passer. Tro om det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
