Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lørdag Middag rygtedes det at Fredsslutningen en-
delig var undertegnet, den store Arbejdsstansning var
forbi. Med utrolig Hast bredte Rygtet sig ud over
Hovedstaden, det trængte ind overalt. „Har De hørt
det, har De hørt det? Nu er der sluttet Fred!“ De
Fattige fik saa mange Ærender til hinanden; de op-
gav at ligge sammenrullede og kom frem i Dagen
— der var Lys i de tynde Ansigter. Konerne fik
Kurven frem og Ungerne sendt af Sted for at gøre
lidt Indkøb til om Søndagen — nu maatte Urte-
kræmmeren vel give lidt Kredit! Man lo og brasede
op og tog Forskud paa Lykken. Sommeren var alle-
rede inde, der laa Arbejde og ventede i uhyre Dyn-
ger — og nu skulde der tages fat for Alvor! Fra
Køkkendør til Køkkendør raabte de Nyheden, smed
alt hvad de havde fat i, og rendte videre med den.
Det faldt ingen ind at stanse og tvivle; de vilde saa
gærne have Lov at tro paa det.
Og hen paa Eftermiddagen kom der Løbesedler
fra Arbejderen og bekræftede Rygtet; jo denne Gang
var det endelig sandt. Og en Sejr var det tilmed:
Foreningsretten var haandhævet, og Kapitalen havde
faaet. Respekt for Arbejderne som en Faktor, man
ikke længer kunde komme udenom! For Resten var
status quo bevaret.
„Tænk, og de har tilmed faaet Respekt for os —
og Status Kvo har de inte kunnet gøre noget!“ Saa
lo de over hele Ansigtet af Glæde over at han og-
saa var bevaret, skønt ingen af dem kendte ham.
Mændene var paa Gaden. De drog i Flokke hver
til sin Organisation for at fange Parolen og faa Sej-
rens Enkeltheder slaaet fast. Det kunde knap ses
paa dem at Sejren var vundet; de var kommet tungt
ind i det og havde tungt ved at ryste det af sig
igen.
I Gaarde og paa Trappegange var der lys Kvid-
der. Arbejdet skulde i Gang igen — det dejlige vel-
signede Arbejde som gav Mad og Drikke og lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>