Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klæ’r paa Kroppen. Ja og Husfred! Nu skulde man
ikke længer bides over en tom Krybbe; nu kunde
man igen slaas med lidt — og række det og strække
det, og faa det til at slaa til med Bryderi ogTaarer.
Fatter fik ha’e et Stykke med pænt Paalæg nu til
Aften, og kanske man allerede i Morgen tog ud med
Madkurven! — Ja ja, i al Fald saa snart man fik
Stadsen løst hjem! For luftes lidt skulde den jo, in-
den Vinteren igen kom og satte den ud. — De var
saa henrykte over selve Freden, at de slet ikke hu-
skede at kræve noget nyt af den i Øjeblikket.
Pelle havde taget Del i de afsluttende Forhand-
linger; efter at Far Lasse var begravet, var han igen
sig selv. Hen ad Aften drev han omkring i Byens
Fattigkvarterer og glædede sig over Stemningen; alt-
for stærkt havde han oplevet de Fattiges bitre Kamp,
han trængte til at opleve deres Glæde ogsaa. Fra
Nørrebro gik han langs Søerne over til Vesterbro,
overalt var der Masser af Mennesker paa Færde. I
Vesterbros Sidegader var Familierne rykket ud af
Lejlighederne og havde slaaet sig ned paa Trapper
og Fortove; de sad barhodede i Skumringen, pas-
siarede, røg og nød et eller andet. Det var den før-
ste lune Aften, Himlen havde en dyb blaa Tone, og
fra Gadens Bund steg Mørket purpurmættet op. Der
var noget løssluppent over dem alle; Glæden førte
deres Bevægelser ud over de daglige snævre Græn-
ser, og fik dem til at rave og tale op i let Beru-
selse.
Nu kunde de komme frem igen, alle de Familier
som havde holdt sig skjult under Nøden; Pjalterne
var de samme, men nu gjorde det ikke noget. De
lyste af Stolthed over at have bestaaet Kampen uden
at ty til nogen; hvad de havde haft at slaas med i
Mørket var glemt.
Pelle var kommet ned paa det aabne Terræn ved
Gasværkshavnen, han vilde over og se til sine gamle
Venner i Arken. Derovre laa den og ragede op som
en glødende Masse mod den dybe østlige Nathimmel
— Rødmen fra Solnedgangen faldt i den. Over Kra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
