- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
360

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

du gaar herfra, skal du arresteres.“ Saa gik han
videre.
Pelle laa lidt inden han forstod. Husundersøgelse
— hvad var der hos ham som ikke enhver maatte
vide? Pludselig kom han i Tanke om Klichéen og
Seddelaftrykkene. Man havde søgt noget at komme
ham til Livs paa — og fundet hans Legetøj!
Han rejste sig tungt og gik udefter, bort fra Mæng-
den. Ovre ved Øster Fælled stansede han og ka-
stede et dvælende Blik ned over dette urolige Hav
af Mennesker, der begyndte at bryde op og snart
vilde gaa i ét med Mørket. Nu var Sejren vundet
og Landet skulde tages i Besiddelse — og saa maatte
han vandre i Fængsel! — for en Fantasi skabt af
Sulten! Han havde ingen Penge givet ud og heller
ikke haft det i Sinde — men hvad hjalp det? Han
skulde jo rammes, han havde læst det i Politiinspek-
tørens Øjne. Tugthus — eller i bedste Fald For-
bedringshus!
Han trængte til at holde Afgørelsen hen mens
han ordnede sit Sind, og gik bag om Østerbro ind
til Byen. Han holdt sig til Sidegaderne for ikke at
blive sét og tog Retning med Frelsers Kirkegaard;
de fleste Betjente var heldigvis paa Fælleden.
Skibene i Havnen vakte et Øjeblik Tanken om
Flugt i ham, men hvor skulde han søge hen? Og
flakke fredløs om derude, naar hans Kald og hele
Skæbne laa her — kunde han det? Han fik tage
sin Tilskikkelse!
Kirkegaarden var lukket, han maatte krybe over
Muren for at komme derind. Nogen havde lagt friske
Blomster paa Far Lasses Grav. Marie! tænkte han
— ja det maatte være hende! Her var egenlig godt
at være, han følte ikke længer den forfærdelige For-
ladthed. Endnu var det, som Lassefars aldrig træt-
tede Omsorg lagde sig betryggende om ham.
Men han maatte videre, Indespærringen var alle-
rede over ham og gjorde ham rastløs. Han vandrede
ind gennem Byen og holdt sig stadig til de snævre
Sidegader, hvor Mørket skjulte ham. Dette var Slag-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free