Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
marken — hvor var der faldet Hvile over den! gud-
skelov de ikke forbandede ham. Nu gik de ind til
Lykken — og han!
Han nærmede sig forsigtigt sit Logi — der gik to
civilklædte Betjente og patruljerede. Saa trak han sig
ind i Smaagaderne igen. Han drev planløst om der-
inde, gik og stred med det uforsonlige i sig til det
endelig gav efter. Han vilde se op til Ellen, give
hende et godt Ord og kysse Børnene.
Men ogsaa dér var der Vagt — paa alle Punkter
blev han slaaet tilbage, ind i Ensomheden hvor- han
ikke hørte hjemme. Det var jo det forfærdelige,
hvordan skulde han klare sig ene med sig selv —
han som kun aandede i Fællesskab med andre?
Ellen var alligevel hans Liv, saa haardt han bestred
det; hendes spørgende Øjne hvilede altid gaadefuldt
paa ham fra en eller anden Krog i hans Tilværelse,
hvad han saa færdedes i. Han følte stærkt nu, at
hun hele Tiden havde holdt sig beredt og siddet og
ventet paa ham. Hvordan vilde hun tage dette?
Fra Slotsgade saa han Lys oppe paa Mortens
Værelse, han sneg sig over Gaden og gik op. Mor-
ten sad og læste.
„Det er helt nyt at se dig — Brandmand!“ sagde
han med et godt Smil.
„Jeg kommer for at sige Farvel til dig,“ sagde
Pelle sagte.
Morten saa forundret op. „Skal du rejse?“
„Ja jeg — jeg vilde bare!“ han sadt lidt og ludede.
„Hvad vilde du gøre, hvis Øvrigheden var ude efter
dig paa Lumskeri?“ spurgte han pludselig.
Morten stirrede en Stund paa ham, saa trak han
Bordskuffen ud og tog en Revolver op. Jeg taaler
ikke Voldshænder paa mig!“ sagde han mørkt. „Men
hvorfor spørger du om det?“
„Ikke for noget — vil du gøre mig en Tjeneste
Morten? Jeg har lovet at sætte en Indsamling i
Gang for Arkens fattige Fugle, men har ikke Tid.
De mistede alle deres Stumper ved Branden! Vil
du tage dig af den Ting?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>