Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
netop fem Hundrede Kroner liggende i sin Pult;
dem skal jeg forsøge at hugge til dig, dersom at du
vil ha’e det.“
„Nej,“ sagde Pelle langsomt — „jeg maa hellere
tage min Tørn. Men Tak skal du have for din gode
Vilje! — og hils din gamle Mor fra mig. Dersom
du skulde faa lidt til overs, saa stik det til Enke-
madam Johnsen. Hun og den lille sulter siden Han-
nes Død.“
Og saa var der ikke mere, alting var forbi. Han
gik lige ned over Torvet til Raad- og Domhuset.
Det laa og saa skummelt ud, han drev langsomt vi-
dere, ned til Kanalen — for at samle sig lidt inden han
gik op. Han gik langs Bolværket og stirrede ned i
Vandet, hvor Baadene og de store Hyttefade lige
kunde skimtes. Ved Holmens Kirke tog han sig
sammen og vendte om — nu maatte det være. Han
rejste Hovedet med en kæk Beslutning — og stod
Ansigt til Ansigt med Marie. Hendes Kinder glødede
da hun saa ham.
„Pelle!“ sagde hun jublende — „gaar du her?
Men saa er det jo ikke sandt! Jeg har været i For-
samlingssalen, og der sagde de at du var arresteret.
Aa, vi var saa ulykkelige!“
,Jeg skal ogsaa arresteres — jeg er paa Vej der-
hen nu.“
„Men Pelle dog, lille Pelle!“ Hun saa paa ham
med taarefyldte Øjne. Ak, endnu var han jo Hitte-
barnet som trængte til hendes Omsorg. Pelle fik
selvTaarer i Øjnene, hans Sind blev saa blødt. Her
var dog et Menneske hvis Hjærte bankede for ham
— og hvor var hun smuk i sin Sorg over hans
Ulykke.
Hun stod der foran ham slank og fuld af Form,
med Haaret — der engang var saa tyndt og skæm-
met — i et rigt Brus over Panden. Herlig var hun
groet ud af det forkrøblende Hylster. „Pelle,“ sagde
.hun med nedslagne Øjne og tog begge hans Hæn-
der — „gaa ikke derhen i Nat, vent til i Morgen!
I Nat glæder alle de andre sig over Sejren — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
