- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
362

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Det skal jeg nok! Men jeg forstaar bare ikke—?“
,Jo, jeg skal lidt ud og rejse,“ svarede Pelle med
et Galgensmil. ,Jeg har altid haft Lyst til at kom-
me ud og rejse paa Faget ved du nok — nu er Lej-
ligheden der.“
„Til Lykke med det da,“ sagde Morten og saå
underligt paa ham, mens han trykkede hans Haand.
Hvor meget han havde gættet, vidste Pelle ikke.
Der var bornholmsk Blod i Morten, han trængte sig
ikke ind i nogens Affærer!
Og saa var han paa Gaden igen. Nej Mortens
Udveje kunde han ikke bruge — og nu vilde han
gaa ind og overgive sig til Øvrigheden! Han fulgte
Hovedgaden nu; der var ikke noget at skjule sig
for længer.
Nede i Nørregade stod en Skikkelse og puslede
mistænkeligt ved en Butiksdør; han trykkede sig
fladt ind mod Døren, da Pelle passerede. Pelle
stansede paa Fortovet, Skikkelsen stod ubevægelig
og trykkede sig ind i Mørket en Stund, saa sprang
den frem med en ond Knurren for at slaa ham til
Jorden. I det samme kendte de hinanden — det var
Ferdinand.
„Hvad, gaar du løs endnu?“ udbrød han forbav-
set. Jeg troede du var nappet.“
„Hvor ved du det fra?“ spurgte Pelle.
„Aa det er noget man ved — det hører nu engang
med til Haandteringen. Det bliver fem-seks Aar
Pelle, lige som du er stiv til! Forbedringshus natur-
ligvis — ikke Tugthus!“ Det gøs i Pelle.
„Du staar og fryser,“ sagde Ferdinand medlidende
— „og det kan jeg sku godt sætte mig ind i. Men
hør nu her Pelle, du har væ’t god og villet redde
mig! næst efter Mor er du den eneste jeg bryder
mig om. Hvis du vil ta’e og stikke af, skal jeg
skjule dig og sørge for Rejsepengene.“
„Hvor vil du skaffe dem fra?“ spurgte Pelle tviv-
lende.
„Aa jeg praktiserer jo Ejendommens Fordeling,“
sagde Ferdinand og lo bredt. „Politidirektøren har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free