Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aldrig lyst før, Solen skinnede ham lige ind i Hjær-
tet. Der var en smilende Hilsen i det alt, i Vinden
der kastede sig lige i hans Favn, og den friske Muld
og Grøfternes rindende Vand: Velkommen ud, Pelle!
Som Verden dog er vid og fager, naar man har
tilbragt Aar mellem fire nøgne Vægge! Nede i Syd var
Skyhimlen som Brystet paa en stor lys Fugl, af dem
der hvert Aar kommer langvejs fra med Sommer i
deres stærke Vingeslag, og til alle Sider laa de aabne
hvide Veje og pegede udad med lyse Forsikringer.
For fjerde Gang drog han ud for at erobre Ver-
den, og denne Gang var det bitter Alvor. Før havde
der altid vist sig noget bagved igen, men nu følte
han skæbnesvangert at Færden var afgørende; vandt
han nu, saa erobrede han Evigheden. Denne Gang
maatte det briste eller bære, alt hvad han ejede og
havde, førte han nu i Marken — saa tungt havde
han aldrig været rustet før. Langt inde skimtede han
endnu Fængslets Kuppel; som en mægtig Kværn laa
det der over Nedgangen til Underverdenen og ma-
lede Elendigheden til Forbrydelse — i Menneskelig-
hedens Navn. Enhver der var ude for Livets Usik-
kerhed sugede det til sig; han havde selv hængt i
Tragten over Kværnens Øje, og følt hvordan Hvirv-
len sugede.
Men Pelle var for rigt udrustet; hidtil havde han
lykkeligt omsat alt til Opdrift, og han tog dette med.
Hans Haar var ikke blond mere — til Gengæld var
hans Sind magisk fyldt af en hemmelig Viden om
Tingenes Væsen. Han havde jo siddet ved altings
Rod og lyttet sig den frem af Ensomheden; i det
mørke Fjæld havde han siddet og kukkeluret lige-
som Lykkens Prins, mens Evigheden sang for ham
om den store Gaade. De onde Magter havde bjærg-
taget ham — det var det hele; og nu slap de ham
ud i Dagen igen, i Tillid til at han var blevet en
Trold lige som alle Forgængerne. Men Pelle var
ikke forgjort! han havde allerede forbrugt meget til
sin Vækst og tog dette med. Hvad betød vel lidt
Indespærring mod Aarhundreders dumpe Dryp—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
