Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wdøsr-r-■
v
L
i~ , ■■ W
ff
17
Dryp? — han var jo født med Sejrsskjorten som
hverken Staal eller Gift bed paa.
Han satte sig paa et højt Punkt, smed Huen og
lod den friske Vind stryge om Panden. Den var
fuld af rige Løfter, paa sin Foraarsvandring over
Jorden havde den sanket alt opbyggende og stærkt
op og kastede det af i Favnen paa ham. Se dig ud
Pelle! . ’
Til alle Sider gik de og beredte Jorden, Plov-
spand nikkede op over de bløde Bakkedrag og
forsvandt til den anden Side. Der steg svag Em af
Mulden — det var den sidste Kulde der dampede
bort i den hældende Vaardag. Et godt Stykke nede
lo nogle røde Smaahuse mod Solfaldet, og endnu
længer ude laa Staden med sin evige Røgtaage over
sig.
Hvordan vilde hans Fremtid blive dernede? 6 °
hvordan stod Sagerne — var det ny rykket frem°
eller skulde han igen gaa ind under en Udbytter’
knibe sig det nødtørftigste ud af sit Arbejde og se
Resten gaa i en andens Lomme? Der var kommet
mange ny Fabrikker dernede; de dannede nu et helt
Læbælte foran Staden og satte Hundreder af Kæmpe-
skorstene mod Himlen. Men hvad kunde der være
paa Færde siden de ikke røg? — Lønkamp?
Nu skulde han saa til at lægge Plan for sit Liv,
bygge det op igen paa den dybe Syld der var lagt
i Ensomheden. Og her sad han og vidste ingen Ver-
dens Ting om Tilstanden dernede! Naa, han havde
jo Venner i Titusendvis, Byen laa simpelthen og
ventede paa ham med aaben Favn — endnu gla-
dere ved ham for alt det han havde lidt! I al sin
Uvidenhed havde han dog ævnet at føre dem et
Stykke Vej, Udviklingen havde kaaret ham til sit
blinde Redskab, og det var gaaet godt. Men nu skulde
han føre dem helt ind i Landet, for nu havde han
Livets Tyngde i sig.
Hov, sad han nu ikke her og gik til Vejrs akku-
rat som i gamle Dage — og glemte alt hvad Cellfen
saa beskt havde lært ham! De andres Velfærd_jo-
Pelle Erobreren. IV ~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
